Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hyrdestræde
Intro
Hyrdestræde: Gadenavn officielt fra 1873, men brugt længere tilbage.

Artikel-Hyrdestræde
Hyrdestræde Hyrdestræde blev officielt navngivet i 1873, men navnet var blevet brugt i flere år inden. En del af gaden er indtegnet på Pontoppidans kort fra 1769 og den er sandsynligvis opstået i løbet af det 18. århundrede. Hyrdestræde er en ganske lille gade, men dens beboere er ikke desto mindre kendte i byen. I 1912 blev Sct. Nicolai kirkes præstebolig flyttet fra Torvegade til Hyrdestræde. I den forbindelse blev en ny præstebolig opført i Hyrdestræde 5. Arkitekten bag den store, palæagtige bolig var Frederik Kiørboe. I Hyrdestræde 7 ligger et bindingsværkshus med kobberbeklædt nordgavl. ”Kobberhuset” blev opført i 1922 af arkitekt Robert Valdemar Scmidt. Også Maria Mikkelsens Børnehave holder til i gaden. Børnehaven startede Maria Mikkelsen i Markdannergade i 1929, men i 1954 flyttede børnehaven til Hyrdestræde 3 i en stor villa: ”Villa Søborg”. Den største ejendom i gaden, Hyrdestræde 4, tilhører Odd-Fellow Logen. Bygningen blev opført i 1933-34 af arkitekt Ernst Petersen. Odd-Fellow Logen er en humanitær organisation, som arbejder på verdensplan. Den blev stiftet i USA i 1819 og i 1878 kom den første loge til Danmark. ”Datterlogen” i Kolding blev institueret i 1884 med navnet Loge nr. 15 ODIN. Ved oprettelsen havde logen til huse først i Katrinegade 17 og senere i lejede lokaler på daværende Hotel Kolding. I 1934 blev den nye logebygning indviet santidig med logens 50-års jubilæumsfest. (Heidi Vad Jønsson)

Artikel-Maria Mikkelsens Børnehave
Maria Mikkelsen åbnede sin børnehave i Markdanersgade i faderen, trikotagefabrikant Chr. Mikkelsens ejendom i 1923. Maria Mikkelsen havde som ung hjulpet til hos naboen Kolding Børneasyl. Bortset fra et kursus i København var hun ikke uddannet, men ledede børnehaven med stor dygtighed og entusiasme indtil 1969. I 1955 flyttede børnehaven fra lejligheden i Markdanersgade til den nuværende placering Hyrdestræde 3. Siden 1969 har Bente Christensen været leder af Maria Mikkelsens Børnehave. Maria Mikkelsen døde i 1978.


Udsigt mod NØ fra slotsbanken over husene på Hyrdestræde ved slotssøen. I baggrunden øverst ses Kikkenborggården. Kolding Stadsarkiv


Hyrdestræde, nedbrydning 21-9-1966. Kolding Stadsarkiv


Hyrdestræde. Kolding Stadsarkiv


Hyrdestræde. Set fra Adelgade.Til højre det forfaldne hjørne af Fønix, som kort efter blev nedrevet. Rådmand Hans Ebbesen satte over sin dør i Fønix: "Guds velsignelse gør rig, men der må arbejdes". Kolding Stadsarkiv


Koldinghus,udsigt fra Kæmpetårnet mod Hyrdestræde og Kobberhuset. Kolding Stadsarkiv


Hyrdestræde 7 "Kobberhuset". Kolding Stadsarkiv


Odd Fellow Logen, Hyrdestræde 4. Kolding Stadsarkiv