Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hygumgård i Vester Nebel sogn
Intro
Vestre Hygumvej 2. Matr 5a Hygum, Vester Nebel sogn i Esbjerg kommune. Hygumgård udgjorde sammen med Hygum Nørregård en af Hygums gamle helgårde. Denne var vurderet til 6 tdr hartkorn i 1664, omvurderet til 6 tdr, 2 skp, 1 fdk, 2 alb i 1688.

Gården
Helgården blev på et tidspunkt i begyndelsen af 1700 tallet delt i de to halvgårde hver med 3 tdr 1 skp 2½ alb hartkorn. I 1844 var gården vurderet til 3 tdr 2 skp ¾ alb hartkorn. Oprindeligt lå bygningerne 250 m mod øst.
Ligesom resten af Hygum
tilhørte Hygumgård 1664 Ølufgård
. Gården blev da frasolgt (vedr. tilhørsforhold, se Hygum Nørregård
). O. 1740 tilhørte Hygumgård rimeligvis Chr. Hansen Spangsberg i Uglvig, og den gik herefter i arv. Gården blev frikøbt 1791, da arvingerne efter Chr. Lykke Spangsberg, Sønderriis, solgte den til gårdfæsteren.

Vedr. gårdfæstere i 1600 tallet henvises til Hygum Nørregård. Fæstere i første halvdel af 1700 tallet må blive et gæt. Et gæt kunne være Christen Lønnes søn Hans Christensen Lønne. Chr. Lønne havde vistnok fæstet helgården, og hans søn Ole Christensen Lønne overtog fæstet af Hygum Nørregård. Hans Christensen Lønne blev 1726 gift med Johanne Hansdatter fra Bryndumdam i Bryndum sogn, og de fæstede en gård i Hygum – måske Hygumgård. Hans Christensen døde omkring 1743, hvorefter enken blev gift med Anders Christensen. De drev gården videre, men flyttede på et tidspunkt efter 1754 til Sædding i Guldager sogn.

Forinden var fæstet overtaget af Poul Nielsen fra Nordenskov. Han blev 1748 gift med Margrethe Pedersdatter, vistnok en datter af Peder Karlsen fra Bøgely
i Hygum. De overtog fæstet af gården omkring det tidspunkt. Efter Poul Nielsens død i 1777 blev fæstet på et tidspunkt overtaget af sønnen Niels Poulsen, der 1782 blev gift med Kirsten Thomasdatter fra Briksbøl, Skads sogn. De frikøbte gården i 1791, men flyttede 1797 til Helsinghof
i Søhale.

I 1798 blev gården overtaget af Peder Hansen fra Sædding. Han var gift for tredje gang med Johanne Nielsdatter. Hendes morfar var Jens Hansen fra matr. 6a
i Hygum. De flyttede derfra allerede i 1801.
I 1801 blev gården overtaget af Jens Christensen, hvis stedmor var en søster til den tidligere ejer Niels Poulsen. Jens Christensen var fra Skads, og han var omkring overtagelsestidspunktet blevet gift med Else Nielsdatter fra Jerne. Imens familien var bosat på gården var den 1806 – 07 ejet af Jens Christensens svoger Jørgen Nielsen i Øse. Ligeledes var gården 1811 – 12 ejet af Jens Nielsen fra Nourup, som 1811 blev gift med Mette Marie Christensdatter, en datter af Christen Pedersen fra Hygum Søndergård
.

I 1823 blev Hygumgård overtaget af Hans Christian Jensen fra Oksvang, hvis farfar var Hans Jensen fra matr. 6a i Hygum. Han blev 1825 gift med Dorthea Pedersdatter fra Nourup. Hun døde i 1860, hvorefter sønnen Peder Hansen Christiansen overtog gården i 1863. Han var gift med Ane Marie Christensen fra Alslev. De flyttede fra sognet 1887.

1887 Maren og Ole Peder Mortensen fra Havgård i Tobøl.

1892 Jørgen Hansen. Beholdt gårdens sydlige jord og grundlagde her en ny ejendom
i 1896.

I 1896 overtog Niels Nielsen fra Strandby gården. Året efter blev han gift med Marie Kirstine Nielsen, en datter af Peder Hansen Nielsen fra matr. 6 i Hygum. De drev gården til 1937.

1937 Kis og Tage Alfred Hansen (fra Fyn og Bramming). Flyttede 1941 til Fyn.

1941 Jens Thorhauge Jensen fra Oksbøl-egnen. Han blev 1946 gift med Sigrid Houlberg Hansen fra Oksvang.

1968 Kirstine og Hans Jessen.

I 1983 blev gården overtaget af nuværende ejer John Kirketerp, som er gift med Vibeke Pedersen fra V. Nebel
. De drev først gården som kvæggård og tilkøbte 1999 jorden fra Bjerregård
. Hovedparten af gårdens jord blev dog frasolgt til Hygum Nørregård
2002.

2009 Yderligere oplysninger: Vester Nebel Sognearkiv www.vnsa.dk

"Vester Nebel Sogn 1664 - 1990" Henning Jørgensen 1991


Litteratur

Maleri af Hygumgård ca. 1927. Maler ukendt.