Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hvidkilde
Intro
Nordvest for Svendborg ligger en hvid (klar) kilde. Ved denne kilde blev hovedgården Hvidkilde anlagt en gang i middelalderen. Vi hører første gang om den i 1374. Den blev anlagt som enestegård i skoven og senere udvidet ved inddragelse af jord fra landsbyen Sørup.

H.C. Andersen
H.C. Andersen besøgte Hvidkilde 7.-8. juli 1843. I et brev til Jonna Stampe – f. Drewsen, baronesse på Nysø, gift med Henrik Stampe – 11. juli 1843 skriver han om herregården:
”derpaa overnattede vi paa Hvidkilde, hvor jeg dog ikke ret følte mig hyggelig! - her er et smukt Have-Partie, en deilig Græsplet med et stort Springvand, men det er næsten det Hele og inde i Huset - som sagt der følte jeg mig ikke hjemme, skønt jeg ellers saa let hefter mig fast til hver Plet, man har imidlertid saa venligt indbudet mig at komme igjen, men jeg veed ikke om det skeer!”
Det var første og sidste gang H.C. Andersen besøgte Hvidkilde.


Herregården
Hovedgården Hvidkilde voksede sig tidligt stor. I 1662 var den skattefri hovedgårdstakst på ikke mindre end 178 tønder hartkorn medregnet skove og kirketiender. Svenskekrigene 1657-60 havde dog ruineret godset, og det opsplittedes til kreditorerne. I 1700-tallet samledes der på ny gods, og nabohovedgårdene Nielstrup og Lehnskov tilkøbtes. Af disse tre hovedgårde oprettedes baroniet Lehn i 1781 med Hvidkilde som centrum. Det havde et bøndergods på ca. 1000 tønder hartkorn, hvoraf en del var under godset Kiding i Slesvig. Bøndergodset på Fyn lå fint samlet rundt om hovedgårdene i baroniet. Da lensafløsningen blev gennemført i 1926, afgav man jord fra Kiding, mens de fynske besiddelser forblev urørte.

Ligesom vi kender det fra Brahetrolleborg, Valdemars Slot og andre godser, oprettede det reformvenlige baroni Lehn omkring 1800 mindre industrier i landdistrikterne. Man håbede på at skabe udvikling og beskæftigelse for en voksende befolkning. Under Hvidkilde produceredes drejl og olmerdug.

Hvidkilde har en særdeles markant placering midt i ejerlavet og helt ud til Hvidkilde Sø.

Den hvide hovedbygning ligger desuden lige ud til Faaborgvejen, hvorfra den nemt kan ses. Denne bygning erstattede en borg, der blev ødelagt under Grevens Fejde i 1535. Den midterste fløj er fra ca. 1550, mens de to sidefløje er opført i 1742. I 1742 fik bygningen også sit barokpræg. Avlsbygningerne, der er beliggende et stykke øst for hovedbygningen, er meget seværdige. De vidner om at hovedgårdene kunne investere meget i at bygge og bevare produktionsbygninger. Der er tale om meget store bindingsværksbygninger, som blev opført efter en brand i 1820, og siden atter genopført efter en brand i 1932.

To af Hvidkildes vandmøller ligger nu som seværdige minder ud til søen. Rønninge Mølle i Amalielystskoven mod syd og Røde Mølle umiddelbart vest for hovedbygningen. Denne rummer i dag en restaurant. Begge møller er i solidt bindingsværk med den typiske røde afstolpning. En tredje vandmølle, Orte Mølle, der hørte til Nielstrup ligger ved vejen op mod denne hovedgård.


Historiske tildragelser
Hvidkilde blev ødelagt under Grevens Fejde 1535, men genopbygget af Ejler Rønnow. Ejler Rønnow var medlem af rigsrådet han var en af sin samtids mest indflydelsesrige personer. Falk Gøyes søster fødte og ombragte et barn i dølgsmål. Liget af dette barn bragte hun til Hvidkilde, hvor det blev opdaget. Trods sit adelsskab måtte hun lade livet. Beboere i 1845: Navn;Køn;Alder;Civilstand;Fødested;Erhverv Frederik Christian v. Holsten Lehn;M;49;Gift;Kjøbenhavn;Kammerherre, hofjægermester, baron, besidder af baroniet Lehn Pouline Christine Rantzau Lehn;K;41;Gift;Roskilde;Hans kone Mariane Tofte;K;33;Ugift;Ribe;Selskabsdame Mine Madsen;K;30;Ugift;Steenstrup;Kammerjomfrue Jacob Frederik Strodtmann;M;42;Ugift;Preetz;Musiklærer Anne Marie Madsen;K;29;Ugift;Svendborg;Huusholderske Sophie Clausen;K;38;Ugift;Præstøe;Huusjomfrue Berntine Serine Schrøder;K;31;Ugift;Corsøer;Huusholdingslærling Niels Nielsen;M;24;Ugift;Vesterskjerninge, Svendborg Amt;Skriver Christian Eliseus Rasmussen;M;28;Ugift;Svendborg;Snedker Frederik Anthon Johansen;M;36;Gift;Dalbye, Odense Amt;Tjenestefolk Peder Christensen;M;35;Ugift;Ollerup, Svendborg Amt;Tjenestefolk Andreas Eriksen;M;26;Ugift;Søerup, Svendborg Amt;Tjenestefolk Anne Kirstine Jensdatter;K;38;Ugift;Her i sognet [Egense];Tjenestefolk Pouline Hansen;K;23;Ugift;Søerup, Svendborg Amt;Tjenestefolk Anne Pedersdatter;K;40;Ugift;Vesterskjerninge;Tjenestefolk Karen Nielsdatter;K;28;Ugift;Tvede, Svendborg Amt;Tjenestefolk Trine Pedersdatter;K;23;Ugift;Vesterskjerninge;Tjenestefolk Christiane Henriette Rasmusdatter;K;27;Ugift;Hundstrup, Svendborg Amt;Tjenestefolk Mette Kirstine Jensdatter;K;29;Ugift;Vesterskjerninge;Tjenestefolk Maren Hansdatter;K;21;Ugift;Her i sognet [Egense];Tjenestefolk Morten Frederik Barfoed;M;39;Ugift;Odense;Tjenestefolk Frederik Berentzen;M;22;Ugift;Bregninge, Svendborg Amt;Tjenestefolk Hans Jensen;M;28;Ugift;Ollerup, Svendborg Amt;Tjenestefolk Knud Jørgensen;M;28;Ugift;Her i sognet [Egense];Tjenestefolk Niels Madsen;M;31;Ugift;do [Egense];Tjenestefolk Lars Jensen;M;37;Ugift;Vesterskjerninge;Tjenestefolk Knud Hansen;M;31;Ugift;Her i sognet [Egense];Tjenestefolk Peder Christensen;M;31;Ugift;Steenstrup;Tjenestefolk Ole Hansen;M;46;Ugift;Søerup, Svendborg Amt;Tjenestefolk Rasmus Johansen;M;26;Ugift;do [Søerup, Svendborg Amt];Tjenestefolk Hans Christian Hansen;M;20;Ugift;do [Søerup, Svendborg Amt];Tjenestefolk Christen Pedersen;M;15;Ugift;Vesterskjerninge, Svendborg Amt;Tjenestefolk

Bemærkninger til navnet
Hvidkilde omtales første gang som hovedgård i 1374 i formen Wydhekelde. Hovedgården skulle ifølge en præsteindberetning have navn efter den nærliggende kilde. Adjektivet hvid sigter til kildens klarhed.

Ejerrække
1374 skrives til H. Anders Pedersen Panter, og Johan Wittekop Krumdige nævnes 1376 som høvidsmand på Hvidkilde og i Haderslev. Det vides ikke med sikkerhed, om Hvidkilde på dette tidspunkt var under kronen ca. 1467 Claus Rønnow (+1486) 1592 Markvard Bille 1633 Falk Gøye 1679 Valdemar Gabel 1724 Kronen 1725 Johan Lehn 1995 Christian Ahlefeldt-Laurvig-Lehn Fælles ejer med nabogårdene Nielstrup 1749- og Lehnskov 1727-1925 Under baroniet Lehn oprettet 1781, afløst 1925.

Litteratur

Akvarel. Herregården Hvidkilde


Luftfotografi. Hovedgården Hvidkilde


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Hvidkilde


Lille hefte med tekst og billede vedr. herregården Hvidkilde.