Hviding Kirke
Hviding Kirke
Intro
Hviding Kirke, der er viet til Sankt Michael, nævnes første gang i 1308 og i Ribe Oldemoder i midten af 1300erne. Kirkens apsis, kor og skibets østlige del stammer fra omkring 1150 og er bygget i tufsten. Resten af skibet blev bygget lidt senere.
Skibet blev forhøjet i en unggotisk forhøjelse med munkesten i 1200ernes anden halvdel. Der var to tårne, der styrtede ned i midten af 1500-tallet, der ikke blev fornyede. Skibet blev forlænget i midten af 1600-tallet med munkesten. Adgangen til kirken sker gennem våbenhuset i syd. Der nævnes en præst, hr. Petrus i 1291 i Hviding Sogn.
Kirkerum
Kirken har et oprindeligt vindue i korets nordside, der blev genåbnet i 1907. Skibets har ni vinduer. Tre mod nord, fire mod syd og to mod vest. Koret har tre vinduer og apsis ét. Den oprindelige, nu tilmurede norddør, er godt bevaret, medens der ikke er markering af den oprindelige syddør. Kirken har, bortset fra apsis, der har en rekonstrueret hvælving fra 1907, fladt træloft, der er blevet bemalet i 1734. Loftet har middelalderligt træværk. Våbenhuset er opført i 1907.
Der blev fundet spor af romanske kalkmalerier i 1907, og der er malerier fra omkring 1300 på skibets nordvæg. Altertavlen i Hviding Kirke er en fløjaltertavle fra 1520erne, og i kirken er desuden en sidealtertavle fra omkring 1475. Der er et sæt altersølv i tin fra 1658 og et sæt i sølv fra 1831. Alterstagerne er fra omkring 1600 og omkring 1625. Døbefonden er senromansk, medens to dåbsfade er af nyere dato. Der er rester af en fondehimmel fra 1682 på loftet og et korbuekrucifiks fra omkring 1350. Prædikestolen er fra 1767 og pulpituret fra 1782. Orglet er i sin kerne bygget af Amdi Worm i 1782, og klokken er fra 1920.
Sagn
Egetømmeret, der blev brugt til kirken, skulle stamme fra en forsvundet skov kaldet ”Blå Skov”. Brønden, hvorfra man i førreformatorisk tid hentede vievand, skulle have befundet sig på vejen fra Hviding By til kirken på venstre hånd, ikke langt fra kirken.
Altertavle
Altertavlen i Hviding Kirke er en fløjaltertavle fra omkring 1520. Hovedfeltet er skåret efter et træsnit af Erhard Schön fra 1514. Tavlen står på en dobbelt prædella, der øverst rummer femten såkaldte nødhjælpere og nederst en tavle fra 1682 med gode råd og formaninger til præsten.
I midterfeltet ses den korsfæstede Kristus med Gud foroven. Ved hans højre arm ses Maria med barn. På hans højre side er figurer fra Det Gamle Testamente, David, en mand med hat, Moses, en mand med skæg. Der ud over er der Johannes Døberen fra Det Nye Testamente. På hans venstre side figurer fra Det Nye Testamente, Sankt Peter, Sankt Johannes, Sankt Paulus og Sankt Markus med løve og under ham Lukasoksen.
Under disse figurer kommer martyrer på Kristus højre side, Sankt Kristoffer, Sankt Jørgen, Sankt Panthaleon, Sankt Laurentius og en nøgen dreng. På hans venstre side ses helgener, Sankt Jeronimus, Sankt Gregor, Sankt Blasius, Sankt Sebaldus, en ukendt person og Franciskanermunken Sankt Bernardino fra Siena.
Den nederste række består på Kristi højre side af de fire hovedjomfruer, en ukendt kvinde, Margaretha, Barbara og Katarina. På venstre side ses Den Hellige Familie, Sankt Anna, Sankt Maria og Jesus.
Det hele omkranses af en rosenkrans med fem gange ti perler. Under rosenkransen ses til venstre en pave, en kardinal, en biskop, en munk og en nonne, til højre ses en kejser, en konge, en greve og andre verdslige personer.
På altertavlens fløje ses scener fra Sankt Mikaels legenden fra Legenda Aurea.
Nederst ses afbildninger af de såkaldte nødhjælpere, der repræsenterede mellemled mellem Gud og mennesker, når mennesket bad om noget. Fra venstre ses Sankt Leonard, Sankt Eustachius, Sankt Cyriacus, Sankt Ægidius, Sankt Katarina, Sankt Blasius, Sankt Margarethe, Sankt Kristoffer, Sankt Dionysius, en helgenbiskop, Sankt Jørgen, Sankt Barbara, Sankt Vitus, Sankt Nikolaus og en ukendt helgen. Stafferingen er fra 1894 af Sauermann fra Flensborg.
Prædella under altertavle
Den nederste predella under altertavlen er udført omkring 1682 af Niels ”Prung” og malet af Willom. På latin læses en formaning til præsten: ”Pasce pastor gregem dei puriter/ prædica bona breviter utiliter/ administrata sacramenta sincere/ vive pie juste caste candide/ fac qvod tuum est in laudem Iehovæ rite/ sic amarantinam gloriæ coronam percipies certe/ hæc ficta pictaque ao -82”, oversat: ”Vogt, hyrde, Guds hjort med retsind, forkynd det gode budskab kort og fyndigt, forvalt sakramenterne retskaffent, lev fromt, retfærdigt, kysk og uplettet, gør, hvad der tjener til din ros, efter Herrens forskrift, da vil du visselig opnå ærens eftertragtede krone. Dette er forfattet og malet år – 82”.
Sidealtertavle
Hviding Kirke har en sengotisk sidealtertavle fra omkring 1475, der er stærkt restaureret i 1900. Der er et skab med tre figurer: Anna selvtredje med en helgeninde på venstre side og Maria Magdalene i højre side. Stafferingen er fra 1900, og en tekst lyder: ”Dieser Alta rist um 1500 verfertigt, um 1650 ernuert u. 1900 durch H. Hampke zu Schleswig aus dem Vervall hergestellt”, oversat: ”dette alter er lavet i 1500, fornyet i 1650, og er lavet efter forfald af H. Hampke til Slesvig”. Der er bevaret en efterreformatorisk indskrift: ”Sancti venerandi non adorandi”, oversat: ”helgener bør æres, ikke tilbedes”.
Altersølv og alterstager
Altersølvet i Hviding Kirke er fra efter 1831 som erstatning for det forrige sæt, der blev stjålet i 1828. Det er udført af sølvsmeden J. J. H. Rühle i Ribe. Kalken er 18,5 cm. høj med stempel og Ribes byvåben. Disken har stempel og byvåben.
Der er en kalk og disk i tin fra 1658. Kalken er 18 cm. høj, og disken er glat.
Hviding Kirke har to sæt alterstager. Den ene fra omkring 1600, 22,5 cm høje med profileret fodskål og balusterskaft. Det andet er fra omkring 1625 og er 44 cm. høje.
Døbefond
Døbefonden i Hviding Kirke er et senromansk arbejde af Wesersandsten fra Nordtyskland, sikkert fra Bentheim-værkstedet. Den måler 90,5 cm. i diameter og er hugget i ét. Den er et typisk arbejde fra værkstedet med en kumme, der hviler på fire ben med menneskeskikkelse. Kummen er indvendigt beklædt med bly og befinder sig midt i skibets østende.
Korbuekrucifiks
Hviding Kirke har et korbuekrucifiks fra omkring 1350. Krucifikset er blevet stærkt restaureret i 1899-1900 og hænger på en bjælke fra restaureringen med en kopi af indskriften fra en ældre bjælke: ”Joh 1. See Denne er Guds Lam etc. 1666”. Krucifikset hænger over korbuen.
Prædikestol
Prædikestolen i Hviding Kirke er fra 1767. Den er lavet af malerne Lass Jensen af Skærbæk og Peder Jensen af Drengsted. Der er tale om er et landligt arbejde med seks fag. De fire evangelister, Sankt Makus, Sankt Lukas, Sankt Mattæus, Sankt Johannes og apostlen Paulus er i arkaderne. Stafferingen er fra 1890 og udført af maleren Hagedorn fra Skærbæk.
Pulpitur
Pulpitureturet i Hviding Kirke er fra 1782. Der er billeder af fugle og træer.
Orgel
Hviding Kirkes orgel er bygget af Marcussen & Søn i 1967 med genbrug af den gamle orgelfacade fra Amdi Worm fra 1782. Orglet har 12 stemmer og pedal.
Klokketårn og klokke
Hviding kirke har haft to tvillingetårne fra 1200 som styrtede ned i midten af 1500-tallet. I dag har kirken et klokkespir fra 1812. Klokken er en genforeningsklokke fra 1920.
Præstetavle
Christen Jensen
Jens Jensen 15?
Thomas Christensen 1606-1646
Thomas Henriksen Weile 1647-1672
Hans Thomsen Weile 1672-1706
Clemens Jørgensen 1706-1751
Frederik Christian Hammer 1751-1764
Jochum Ewald 1764-1807
Gert Johannes Brøndsted 1808- 1815
Ole Thorkildsen 1816-1830
Jens Christian Fischer 1831-1834
Ditlev Blangsted Pontoppidan 1835-1840
Frederik Ludvig Theodor Gottlieb 1840-1853
Frederik Werliin 1853-1867
Chr. Evertsen 1868-1882
Joh. Aug. Clausen 1886-1890
Chr. Jensen Petersen 1891-1904
Paul Arnold 1905-1910
Matthias Kargh 1910-1919
O. L. E. Rosenstand 1923-1929
S. H. Zachariassen 1923-1934
O. A. Svane 1934-1947
T. O. F. Jørgensen 1947-1956
A. J. Jacobsen 1956-1964
H. Qvist Frandsen 1965-1975
K. Nyboe Rasmussen 1975-1984
Ellen M. de Place 1984-2001
Elistabeth M. O. Højgaard 2001-
Præstebiografier
Joachim Ewald (1764-1807): Joachim Ewald, der var solidt forankret i pietismen, blev kendt viden om for sin prædikenkunst. Han skabte en pietistisk vækkelse omkring sig og havde gode kontakter til Brødremenigheden i Christiansfeld. Vækkelsen forsvandt, efterhånden som de gamle faldt bort under rationalismens indtog i sognet i begyndelsen af 1800-tallet. Han bosatte sig som gammel i Christiansfeld, hvor han nåede at fejre sin 100-års fødselsdag.
Kirkeliv
Hviding Kirke har ud over gudstjenester og konfirmander minikonfirmander, filmklub samt forskellige sognearrangementer.
Gravminder
Der er to epitafier i Hviding Kirke og otte bevaringsværdige gravsten ved kirken. Derudover er der en mindesten over sognets faldne i Første Verdenskrig, der er opsat i kirkegårdens vestudvidelse.
Epitafier i Hviding Kirke
1. Over sognepræsten i Hvidding Thomas Henricsøn Weile, bekostet og sat af ham selv og over hans hustru Karen Hansdatter Haweruad samt sønnen Henrich Thomsøn. Mellem 1664 og 1686. På skibets nordvæg.
2. Over sognepræsten i Hvdding Hans Wedel og hans hustru Anne Christine Thoer og provst Fog med hustru Magdalene Wedel. Sat af I. Höhne omkring 1763. På skibets nordvæg.
Gravsten ved Hvidding Kirke
1. Over ukendt. Gammel romansk svarende til gravsten i Brøns. I kirkegårdens østdige.
2. Over Mickil Andersen af Høxbro, 1671. På skibets nordmur.
3. Over Michel Andersen og hans hustru Anne Mickels, omkring 1675. Syd for skibet.
4. Over Willads Iaconsen Windelboe af Høxbroe Broe, omkring 1763. Syd for apsiden.
5. Over Peder Truelsen af Kierbølling, omkring 1765. Op ad våbenhusets østmur.
6. Muligvis over Bert… Larsen? Af Lune…, utydelig skrift, omkring 1780-1800. Nordøst for apsiden.
7. Over Ies Jepsen af Raahede og hans hustru Mette Nielsdatter og deres søn Niels Jepsen Jesen, omkring 1784. Syd for apsiden.
8. Over Bertel Jacobsen Foss og hans første hustru Zitzel Mortensdatter og anden hustru Anna Christensdatter, omkring 1802. Op ad våbenhusets vestmur.
Kirkegård
Hviding Kirkes kirkegård er sidst udvidet mod vest. Der er kørelåge mod øst og fodgængerlåge i syd.
Kilder: Danmarks Kirker, udgivet af Nationalmuseet. Sønderjylland ved Erik Moltke og Elna Møller under medvirken af Vibeke Michelsen. Bind XXI, Tønder Amt, København 1957, side 1133 ff.