Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hverringe
Intro
Hverringe er i middelalderen anlagt som kystskovgård tæt ved landsbyen Måle. I 1500-tallet ejede hovedgården alle landsbyens gårde. Den magt ejerskabet gav, benyttede man i 1517 til at flytte landsbyen et par kilometer mod øst.

Herregården
Den trefløjede herregård er bygget midt i 1790erne af Hans Rudolph Juel. Selv om hovedbygningen kun er i én etage, giver den høje stensatte kælder og det teglhængte mansardtag bygningen et stateligt præg. Ifølge traditionen har Juel sparet udgifterne til arkitekt, idet han har genbrugt tegningerne far Juelsberg ved Nyborg, som også var u familiens eje og nyopført en snes år tidligere; under alle omstændigheder kan man finde en række arkitektoniske fællestræk i de to østfynske hovedgårde. Som nærmeste nabo har Juel haft kollegaen på Broløkke, hvis hovedbygning lå blot et par hundrede meter derfra. De to herregårde var så vidt vides de tættest beliggende i landet.

Hans Rudolph Juel havde allerede som barn, i 1784, overtaget Hverringe, som de følgende år blev styret af hans formynder. Da han blev voksen, overtog han selv driften af selve hovedgårdsjorden, og som en af de første herremænd i landet afskaffede han tvangsarbejdet (hoveriet) for sine fæstebønder og lod dem i stedet betale en pengeafgift.

Ved siden af landbruget fik Juel tid til en militør karriere. Som ung blev han løjtnant i livgarden, og under de militære konflikter med England i begyndelsen af 1800-årene var han en af de få danske officerer, der kom i direkte kamp med fjenden. Det skete i hans egenskab af chef for det frivillige fynske riddende jægerkorps, som han havde oprettet i 1808. Og slagmarken blev en af hans egne besiddelser, Romsø ude i Storebælt. Englænderne, hvsi militære strategi gik ud på at kontrollere de danske farvande, brugte øen som en slags base, hvor de kunne hente forsyninger af forskellig slags. Forholdet til øens beboere blev mere og mere spændt, og efterhånden forlod alle romsingerne øen.

I maj 1809 gik Juel til modangreb. To engelske linieskibe var ankret op ved Romsø og gjorde klar til landgang, men forinden nåede Juel med sine 79-80 jægere og 100 matroser at gå i skjul på øen. For de godt 150 englændere var modtagelsen en total overraskelse. 20 af dem blev dræbt, 93 taget til fange og resten drevet på flugt. Fangerne blev af de sejrrige jægere ført til Kerteminde, men hvad skulle man stille op med dem i en lille købstad, hvsi arrest havde plads til 4-5 personer? Man internerede dem det eneste sted, der kunen rumme så mange mennesker, nemlig i byens kirke, inden de senere kunne overdrages til de officielle militære myndigheder.

På samme tid havde Danmark fået assistance til krigen mod England fra Napoleon, der havde sendt spanske tropper hertil. Da de skulle returnere fra Kerteminde, havde en af dem det uheld at brække benet og måtte efterlades på lazarettet. Han fik ansættelse som staldkarl på Hverringe og avancerede senere til Juels kammertjener. Han indyndede sig også hos sypigen, som han blev gift med, og de efterfølgende år arbejdede de sammen på at grundlægge Panduro-slægten i Danmark.

Ved Hverrringes avslbygninger på den anden side af vejen ligger der i skovkanten et velbevaret voldsted, der i middelalderen har været hjemsted for Hverringes forgænger. På toppen af højen, omgivet af en voldgrav, har herremanden haft sin svært indtagelige fæstning. Da denne type anlæg havde mistet sin militære betydning, har en af hans efterfølgere flyttet residensen til Hverrringes nuværende placering, hvor repræsentative hensyn har vejet tungere end militære i udformningen af det nye herresæde.

Det gamle voldsted har senere fået en ny funktion. I 1700- og 1800-årene hørte der til Hverringe et stort hollænderi, en mejerigård med 200 køer, og i mejeridriften var der brug for is. Isen blev om vinteren i moser og damme savet ud i blokke og transporteret til en kælder i højen, hvor den indpakket i tang kunne holde sig sommeren over.


Historiske tildragelser
Kaj Lykke, der ejede Hverringe fra 1655, blev på grund af ærekrænkende udtalelser om dronningen fradømt gods og ære. Hverringe og det tilhørende bøndergods blev stærkt ødelagt under svenskekrigene, ladegården blev således afbrændt. I året 1809 tog den daværende ejer af Hverringe ca. 100 engelske soldater til fange på Romsø. Hans Rudolf Juel, der ejede Hverringe fra 1879, var i perioden 1910-1918 medlem af landstinget. Beboere i 1845: Navn;Køn;Alder;Civilstand;Fødested;Erhverv Hans Rudolph Juel;M;72;Enke(mand);Kiøbenhavn;Kammerherre, oberst commandiur af dannebrog og dannebrogsmand Niels Rudolph Luui;M;22;Ugift;Hverringe, Vibye sogn;Avlsforvalter Petrine Hedevig Udsen;K;40;Ugift;Grenaae, Randers Amt;Huusjomfrue Ane Kirstine Nielsen;K;55;Ugift;Hverringe, Skyttehuus;Huusholderske Lars Jensen;M;32;Ugift;Mesinge by og sogn;Tiener Christen Rasmussen;M;65;Enke(mand);Midskov Bye;Ladefoged Anders Nielsen;M;35;Ugift;Vindinge, Svendborg Amt;Staldkarl Niels Nielsen;M;34;Ugift;Jægersborg huset, Maale Mark, Viby sogn;Arbeidskarl Niels Pedersen;M;17;Ugift;Hundslev, Kiølstrup sogn;Haugekarl Rasmus Christensen;M;22;Ugift;Kudskehuus paa Brolykke Mark;Arbeidskarl Jens Bertelsen;M;57;Ugift;Ørsted Bye og sogn, Randers Amt;Arbeidskarl Hans Andersen;M;72;Ugift;Vindinge sogn og bye, Svendborg Amt;Staldkarl Hans Kulmann;M;23;Ugift;Hverringe, Vibye sogn;Tærsker Lars Nielsen;M;24;Ugift;Steenke??, Kiølstrup sogn;Tærsker Poul Pedersen;M;43;Ugift;Eneberg, Viby sogn;Arbeidskarl Hans Pedersen;M;29;Ugift;Heinsvig, Ribe Amt;Tærsker Anders Pedersen;M;23;Ugift;Ankelbo, Green sogn, Ribe Amt;Arbeidskarl Peder Andersen;M;26;Ugift;Plougstrup, Jernved sogn, Ribe Amt;Rygter Kirsten Jensdatter;K;28;Ugift;Kiertinge, Kiølstrup sogn;Meierske Mette Marie Hansdatter;K;27;Ugift;Maale, Vibye sogn;Undermeierske Sidsel Kierstine Sørensdatter;K;35;Ugift;Ladbye Mark, Kiølstrup sogn;Bryggerpige Mette Hansdatter;K;36;Ugift;Rissinghoved, Flødstrup sogn, Svendborg Amt;Malkepiger paa Hverringe Trine Marie Hansdatter;K;23;Ugift;Hollænderhuset ved Hverringe;Malkepiger paa Hverringe Ane Gregersdatter;K;37;Ugift;Skaboehuse, Nyborg sogn, Svendborg Amt;Malkepiger paa Hverringe Mette Rasmusdatter;K;22;Ugift;Rissinge, Flødstrup sogn, Svendborg Amt;Malkepiger paa Hverringe Ane Hansdatter;K;33;Ugift;Midskov Overdrev, Mesinge sogn;Malkepiger paa Hverringe Apolone Iversdatter;K;39;Ugift;Stupperup sogn og bye;Kokkepiger paa Hverringe Kirsten Rasmusdatter;K;29;Ugift;Paa Rønninge Mark samme sogn;Kokkepiger paa Hverringe Mette Marie Christoffersen;K;24;Ugift;Marslev by og sogn;Stuepiger paa Hverringe Ane Kirstine Jacobsdatter;K;26;Ugift;Bøgbjerghuse, Vibye sogn;Stuepiger paa Hverringe

Bemærkninger til navnet
Hverringe er nævnt første gang i 1440 i formen Huffuen. I 1499 nævnes den i den mere velkendte form Hweringsgord. Navnet menes at komme af gl.dansk hwirf, der betyder drejning. Dette skulle hentyde til gårdens placering ved kystlinien, der drejer i østlig retning ved Stavreshoved.

Ejerrække
ca. 1350 Nicolaus Limbek ca. 1400 Tyge Basse 1448 Peder Olufsen Godov (en part) 1450 Palle Severin (en part) andre parthavere var ? Andersen, E. Ulfeldt og Peder Lykke. Lykkeslægten opnår herefter at blive eneejere. 1 662 Dorte Daa 1675 Niels Krabbe 1737 Niels Juel 1779 Hans Rudolf Juel 1985 E.Iuel-Reventlow og Niels Iuel-Reventlow Fælles ejer med nabogården Bøgebjerg - Broløkke 1868 Under stamhuset Hverringe 1768-1924

Litteratur

Hovedgården Hverringe på Hindsholm. Billedet tilhører Viby Sogns Lokalhistoriske Arkiv


Litografi. Herregården Hverringe


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Hverringe


Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Hverringe