Husholdningsskolen Borrehus
Husholdningsskolen Borrehus på Gl. Kongevej 7 og Borre Mølle.
Borrehus Husholdningsskole på Gl. Kongevej. Frk. Kirsten Simonsen, forstander fra starten i 1908 til 1941, i sin stue.
Husholdningsskolen Borrehus, Gl. Kongevej 9. På altanen og foran hoveddøren står husholdningseleverne.
Elever på Borrehus Husholdningsskole 1912.
Intro
Borrehusvej er et gadenavn fra 1937, og er Borrehusvej er navngivet efter Husholdningsskolen Borrehus, som lå Gl. Kongevej 7.
Skolen startede i 1908, og lukkede i 1973. Kirsten Simonsen var forstander 1908-41, og Margrethe Eriksen, 1941-73.
På Borrehus kunne unge piger lære at holde hus ud fra en praktisk og teoretisk vinkel. De skulle naturligvis lære at stege og brase, men samtidig lærte de også kunsten, at sammensætte et næringsfyldt måltid. Teorier om vitaminer fyldte derfor godt i elevernes læsepensum.
Disse elever var fra alle samfundslag. Der var piger fra velstående hjem, hvis afsætningsmuligheder steg, hvis de blev sendt på husholdningsskole. Men der var også andre slags piger. Margrethe Eriksen, forstander, glædede sig således i 1958 over, at der ”blandt eleverne er forretnings- og kontordamer (…) der skal giftes, og som derfor tager det saare fornuftige skridt, at tage paa husholdningsskole forinden.”
For på skolen opdragedes eleverne til at udfylde den vigtige rolle i samfundet, de var udtænkt; at passe hjemmene, som Anders S. Pedersen i anledning af 50-års jubilæet i 1958 formulerede det, om stedets første forstanderinde, der ”aldrig [glemte], at hun stod i de danske Hjems Tjeneste (…) de Hjem, der bærer Landet”.
Ved samme lejlighed udtalte Koldings borgmester Beirholm, at ”Naar et ungt par gifter sig, skal de præsentere daabsattester. Det ville være godt, om de unge piger ogsaa skulle præsentere attest for, at de en tid har faaet huslig uddannelse.” For uden huslig erfaring nærmer ragnarok sig. Margrethe Eriksen fandt ligefrem, at samfundets fundament – hjemmet og ægteskabet – var truet, idet ”for mange kvinder møder med alt for smaa forudsætninger, naar de gaar ind til den uhyre krævende og alsidige gerning, som er husmoderens”, og det ville koste på skilsmissekontoen, hvis man ikke lærte at koge æblegrød, mens tid var.
Husmoderen var derfor en ganske central person i datidens Danmark, og de ydelser husholdningsskolen Borrehus solgte, ligeledes betydningsfulde.
Borrehus lukkede i 1973. Angiveligt var årsagen, at Margrethe Eriksens heldbred var begyndt at svigte, samt, at det for en ny forstanderinde ville være umådeligt svært, at få skolen omdannet til en selvejende institution. Elevtallet fejlede tilsyneladende ikke noget. Efter et dyk i en årrække var det på vej op igen. Det er dog nærliggende at tro, at skolen – dersom den var blevet videreført – ville være bukket under i løbet af 70erne, hvor husholdningskoler landet over måtte lukke, i takt med at kvindefrigørelsen og de ændrede kønsrollemønstre for alvor satte ind.