Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Husby
Intro
Husby er nævnt første gang 1295 i formen Husby. Forleddet er hus, der kan betyder enten 1) befæstning, 2) velbebygget gård eller 3) en by, der hører under en fornem persons hus, hans hof. Efterleddet er ’-by’, der betyder landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 505 ha. store ejerlav var i 1682 63% opdyrket. Byen havde da alsædebrug i 2 vange og takseredes til 123 tdr. htk. mod 124 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt. Fra det oprindeligt meget store kystejerlav er udparcelleret udflytterbyen Sønder-Åby samt hovedgården Wedellsborg. En adelig sædegård i Husby nævnes allerede i 1295. I forbindelse med en udflytning skiftede sædegården navn til Iversnæs, fra 1672 Wedellsborg. Hovedgårdens enemærke indeholder en stor del kystskov samt de største engstrækninger i det oprindelige ejerlav. Enemærket er udvidet flere gange. Marknavnene Torpe-agre, -del (1682) syd for Husby vidner om en nedlagt udflytterby. Husby stjerneudskiftedes i 1786, og siden er 4 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Omkring 1500 tildømtes Ellen Skram 4 gårde i Husby som arvegods efter oldefaderen Iver Krabbe. Kronen havde (i 1586) en selvejergård i byen foruden en fæstegård. Men langt størsteparten af gårdene lå til Iversnæs. Ved det store arveskifte i 1520 fordeltes 23 gårde i Husby, heriblandt Plødtz gård, Kalvehavegård og 2 gårde i Husby Holme. Af disse 23 gårde fulgte de 18 Iversnæs delende 5 gårde Kærsgård delen. Husby kirke lå ligeledes under Iversnæs og fulgte hovedgården ved skiftet. I 1664 havde Iversnæs på nær præstegården samlet hele byen under sig og denne situation holdt sig endnu i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes omkring 1520 som minimum at have været 28-29. Inden 1660 blev i alt 17 tdr. htk. bøndergods lagt under Iversnæs, hvis enemærke i 1664 var på 70 tdr. hartkorn. Fra 1664 til 1682 stiger gårdtallet atter til 30, rimeligvis i forbindelse med en regulering, hvorved byens gårde inddeltes i 3 klasser i forholdet 1:2:4. I 1727 blev 9 af byens 29 gårde nedlagt og jorden fordelt på de øvrige. Som årsag angives, at de nedlagte gårde manglende besætninger. Herefter bibeholdes gårdtallet konstant frem til 1903. Fra 1787 til 1844 er hus (og befolkningstallet) også konstant, hvorefter en moderat stigning sætter ind. Gårdene var i 1684 forholdsvis små og inddelt 3 størrelseskategorier. I forbindelse med reguleringen af gårdtallet i 1727 synes byen atter etaliseret og denne gang på et niveau. Den egaliserede struktur opretholdes endnu i 1903.

Areal
505 ha heraf opdyrket 1688: 63%.

Driftssystem
Alsædebrug

Udskiftningsår
1786

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning størsteparten er stjerneudskiftet omkring byen men blokfigurer i ydermarkerne.


Husby Kirke. Billede fra DIS Danmark