Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hundtofte
Intro
Hundtofte er nævnt første gang 1420 i formen Honetoffte. Der er flere muligheder for forleddets oprindelse, men den mest sandsynlige er en form af navneordet hun. Dette ords betydning er ikke helt afklaret, men grundbetydningen er højderyg, ås. Efterleddet er ’-toft’, der betyder ’det af fællesskabet untagne areal til bebyggelse med mere’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Hundtofte opmåltes ved udskiftningen under ét med Lille Løjtved og Stenstrup. Det samlede ejerlav var 1347 ha stort, heraf var i 1688 kun 30% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets skovbygdepræg og store indhold af eng og skov. Hundtofte havde i 1688 trevangsbrug i et dyrkningsfællesskab med Lille Løjtved, og Løjtvedgårds gårde i de to byer egaliseredes da også under ét inden 1771. Ejerlavets skove synes tidligt forsvundne. I 1664 takseredes Hundtoftes skove kun for 2 svins olden. Hovedgården Løjtved har gjort betydelige indhug i ejerlavet. Hundtofte takseredes i 1684 til 61 tdr. htk. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt. Hundtofte stjerneudskiftedes i 1789, og siden er 6 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere I 1400-tallet havde Løgismose 1 gård i Hundtofte, der formentlig har hørt med til Skjoldemose, der havde fælles ejer med Løgismose. Kronen havde i senmiddelalderen en enkelt selvejergård i byen. Omkring 1630 erhvervede Løjtved 1 gårde i byen. I 1664 var byen delt mellem de to indensognes hovedgårde Skjoldemose og Løjtved. I 1770’erne var disse gårdes andel imidlertid tilsammen kun 4 gårde, medens Boltinggård havde de resterende 8 gårde. Overgangen til selveje skete tidligt og var allerede afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde steg fra 11 i 1572 til 14 i 1664, heraf var flere dog rene småbrug. Inden 1774 sank gårdtallet igen til 12. Overgangen til selveje ledsagedes af en særdeles kraftig hus- og befolkningsvækst. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Byen synes egaliseret mellem 1664 og 1684. I 1766 var Boltinggårds 8 gårde egaliseret på 5-3-1-1 7/8 tdr. htk., medens Løjtveds 3 gårde var egaliseret på 5-2-1-2 3/7 tdr. htk. Byen må således opfattes som 2 gange egaliseret.

Areal
Stenstrup, Hundtofte og Lille Løjtved: 1347 ha heraf opdyrket 1688: 30%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning.