Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hundslev
Intro
Hundslev er nævnt første gang 1277-86 i formen Huneslof. Forleddet er sandsynligvis mandsnavnet Hun. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende og ejerforhold Det 586 ha. store ejerlav var i 1688 opdyrket i normalt omfang: 44%. Allerede i 1200-tallet synes der at have ligget en hovedgård i landsbyen, i hvert fald skænkede Torkil Bonde en meget stor gård i Hundslev til Skt. Knuds Kloster. Fra 1300-tallet omtales Hundslev Skovgård, der i 1441 blev skænket til Antvorskov Kloster. Herfra kom den til kronen, der i 1576 afhændte Hundslev Skovgård med 5 tilhørende gårde i Hundslev til Ulfeldtsholm (Holckenhavn). Gården fungerede herefter atter som hovedgård, men indlemmedes omkring 1640 i det nye storgods Ulriksholm. I senmiddelalderen ejede her - ud over bl.a. Rynkebygård - Skt. Hans Kloster og sognekirken gods i byen, der desuden talte en selvejer. I 1646 havde Ulriksholm samlet 7 huse og 10 gårde i byen, inkl. Hundslev Skovgård, hvis eng- og skovområder o. 1650 lagdes til Ulriksholms hovedgårdsmark. Godset spredtes atter, men i 1797 ejede Ulriksholm igen størsteparten af byen, nemlig 11 gårde og 15 huse. Bortset fra husene blev godset imidlertid i de nærmest følgende år solgt til selveje. Landsbyens udvikling Gårdtallet er vanskeligt at følge fordi 4 gårde i byen af og til henføres under Rynkeby sogn, medens resten hører til Kølstrup. Muligvis er gårdtallet dalet noget fra 1511 til 1664. I 1700-tallet reduceredes antallet yderligere som følge af sammenlægningen af 3 gårde til 1. Givetvis i forbindelse med den tidlige overgang til selveje vokser gårdtallet voldsomt i første halvdel af det 19. århundrede, ligesom hus- og befolkningstallets vækst rækker langt ud over det normale. Gårdstørrelsen var i 1688 på normalt niveau, men som følge af sammenlægningen var det i 1790’erne muligt at egalisere gårdene på et niveau af 10 tdr. htk. Samtidigt reguleredes husbestanden til 15 huse a 3 skp. htk.

Areal
586 ha heraf opdyrket 1688: 44%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1794

Udskiftningstype
Meget uregelmæssig og usystematisk.


Postkort fra landsbyen Hundslev. Tilhører Kølstrup Sogns Lokalhistoriske Arkiv.