Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hunderup
Intro
Hunderup er nævnt første gang 1183 i formen Vnøtorp. Forleddet er muligvis afledt af det gammeldanske mandsnavn Huni. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 451 ha. store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 61% opdyrket. Byen vurderedes i 1688 til 133 tdr. hartkorn og i 1844 til 105 tdr. hartkorn. Ejerlavets nordøstlige skelforløb er øjensynlig præget af reguleringer i forbindelse med udvidelse af Odense bys jorder syd for Odense å, ligesom de rette skelforløb mod sydøst vidner om inddragelsen af en ødebysmark -Kallerup Mark. Godsejere og selvejere Allerede i 1183 omtales kronens hovedgård i Hunderup, medens nonnerne på Nonneborg (i ejerlavets nordlige udkant, senere flyttede nonnerne til Dalum Kloster) i 1193 overdrog deres torp Issuse med søen nærmest Odense by til Skt. Knuds Kloster. Af en senere registratur fremgår det, at Issuse er det samme som Hunderup, hvilket vel skal tolkes således, at de to byer er lagt sammen. Senere mageskiftede Dalum Kloster sig til hele Hunderup. I klosterets jordebog fra 1533 fremgår del, at byens 8 gårde tillige gav 36 tdr. hartkorn af ødebysjorden Kallerup, sydøst for byen. Ejerlavets udseende er således afgørende præget af en række reguleringer og omlægninger af bebyggelsen i middelalderens løb. Efter reformationen kom byen på kronens hænder, hvor den med en afbrydelse i perioden 1662-1718, forblev indtil 1764. I 1802 var samtlige 8 gårde i selveje. Landsbyens udvikling Byen bestod fra 1511 til 1802 af 8 gårde, hvorefter gårdtallet ekspanderer i normalt omfang i gennem det 19. årh. Husene spiller ikke nogen rolle i byen i 1600-tallet. I 1802 var der 7 jordløse huse i byen. I det 19. årh.s anden halvdel sprænger hus- og befolkningstallet alle rammer som følge af Odense bys fremvækst over det gamle landsbyejerlav, der i dag er helt opslugt af storbysbebyggelsen. Hunderup by egaliseredes allerede i 1500-tallet. Denne usædvanlige bondegårdsstruktur fastholdes endnu i 1806, hvor byens herligheder fremhæves således: En smukkere og mere velhavende bondeby gives ikke i Fyn. Byen leverede allerede da mælk til Odense og modtog som betaling bl.a. gødning.

Areal
451 ha heraf opdyrket 1688: 61%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1785

Udskiftningstype
Blokudskiftning.


Postkort, farvelagt. Parti fra Hunderup Skov. Restaurant Carlslund. Bagpå er skrevet "Hornets Sønners mødested". Udateret.


Hunderupgård set fra nord. Kornmark i forgrunden.


Rytterskolen, Hunderupvej.


Knudsens Gård, Hunderupgade 2. Stuehuset, eneste del af gården, der ikke blev ødelagt ved branden 5. juli 1949.