Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Humletorvet
Intro
Den ældste del af Sønderborg er området øst for slottet, hvor gaderne Slotsgade, Christian den II’s gade og Rosengade ligger - med Humletorvet som centrum. Humletorvet er formentlig det ældste torv i Sønderborg.

1200-tallet
Ved en arkæologisk udgravning fandt man under torvet en brønd med keramik, der kunne dateres tilbage til slutningen af 1200-tallet. Rådhustorvet og Perlegade er så muligvis en udvidelse af byen fra højmiddelalderen (13-1400-tallet).

Torvets fornemmeste bygning er en gammel købmandsgård på Humletorvet 4. Bygningen er opført med buede ruder. Dette er typisk for den byggestil, der blev anvendt i Sønderborg efter bombardementet i 1864.


Brdr. Ewers korn og foderstoffer
På Humletorvet 4 ligger i dag en gammel købmandsgård - men ikke i sin oprindelige form. Købmandsgården blev nemlig bombet i 1864, og genopbygget med beboelse, kontor- og lagerrum - men det er her historien om Brdr. Ewers starter.

I 1848 kom en ung mand fra Ditmarsken C.H. Schättiger til Sønderborg. Han giftede sig med høker Petersens datter fra Humletorvet. Det var dengang en af byens kendte familier, der både drev handel og skibsfart. Den 3. november 1848 startede han sin egen forretning på Humletorvet med den målsætning: På ærlig vis at handle med korn og foderstoffer. Kunderne fra Als kom kørende med kornlæs til byen, men fra Sundeved måtte man på det tidspunkt stadig sejle over med færge. Forretningerne blev afsluttet over en pibe tobak og en kaffepunch og med myndige mænds ord og håndslag som gensidig garanti. Bdr. Ewers blev grundlagt for mere end 160 år siden, men i dag ses deres gamle lagerbygning stadig på havnen.



Slotsgade fører fra Humletorvet og til Sønderborg Slot. Foto: Kim Holm


Humletorvet var formentlig Sønderborgs første torv. Foto: Kim Holm


De små gader har deres egen charme. Foto: Kim Holm.


Den gamle købmandsgård ligger stadig på Humletorvet. Foto: Kim Holm


Den gamle købmandsgård. Foto: Kim Holm.