Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hulbjerg
Intro
Hulbjerg blev udgravet og efterfølgende restaureret af Hagon Berg fra Langelands Museum i 1960-61, og ved den lejlighed fremkom der et stort og godt fundmateriale fra talrige begravelser fra den sidste del af bondestenalderen.

Fortidsmindet
Jættestuen fra Hulbjerg er Langelands bedst bevarede jættestue; den ligger i en rundhøj, og der er adgang til kammeret via en lav gang. Hulbjerg blev udgravet og efterfølgende restaureret af Hagon Berg fra Langelands Museum i 1960-61, og ved den lejlighed fremkom der et stort og godt fundmateriale fra talrige begravelser fra den sidste del af bondestenalderen. Ikke mindst er skeletmaterialet betydeligt med knogler fra mere end et halvt hundrede personer såvel voksne som børn. Et af de mange kranier bærer spor efter trepanering, og i en kindtand fra et andet individ - heldigvis ikke den samme person, fristes man til at tænke! - ses spor efter borearbejde med et flintbor. Sidstnævnte er så vidt vides det ældste eksempel på ”tandlæge”-arbejde i europæisk forhistorie. Selve jættestuen har oprindeligt haft fem dæksten i stedet for de nuværende tre suppleret med rekonstruktionens granitbjælker. I gangen er der to steder spor efter tærskel- og karmsten, og en flad sten yderst kan meget vel have været en ”dør” der om ikke hele tiden, så nok i en eller flere perioder har lukket af til jættestuen og dermed medvirket til at sikre gravfreden i kammeret. Som det sig hør og bør er der også i området omkring indgangspartiet fundet og udgravet et offerlag med skår fra mere end en snes lerkar.


Hulbjerg-jættestue


Hulbjerg Jættestuens indgang