Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
HudevadIntroHudevad er nævnt første gang 1419 i formen Hudeuadt. Navnets oprindelise er usikker, men det er blevet tolket som betydende et sted, hvor man skulle huje (råbe) efter folk i byen, som skulle fortælle, hvordan man bedst kommer over åen, som løber tæt ved byen.LandsbyenLandsbyens jordtilliggende
Den lille udflytterbebyggelse Hudevad takseredes i 1688 til 35 tdr. htk. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt. Byen havde i 1688 almindelig trevangsbrug, men bymarken var endnu omkring 1800 domineret af store skovarealer.
Godsejere og selvejere
I 1419 erhvervede adelsmanden Sten Basse halvdelen af byen nemlig 2 gårde og 1/2 mølle. Dette gods skænkedes i 1441 til Antvorskov Kloster, der imidlertid i 1486 afhændede de 2 gårde - møllen åbenbart borte - til Skt. Hans Kloster i Odense, hvorfra de kom til kronen. Byen forblev delt på flere besidderes hænder. Den bestod i 1802 af 3 selvejergårde 3 fæstegårde og 7 huse med jord. Overgangen til selveje var stort set gennemført i 1844.
Landsbyens udvikling
Antallet af gårde var fra 1610 til 1774 konstant 5, men stiger herefter til mere end det dobbelte i forbindelse med godssystemets opløsning. Antallet af huse var beskedent i 1774, men vokser herefter i normalt omfang. I overensstemmelse med den voldsomme gårdekspansion stiger også befolkningstallet ud over det normale. Gårdstørrelsen var i 1688 lidt over det normale. Byen synes aldrig egaliseret.ArealDriftssystemTrevangsbrugUdskiftningsår1794UdskiftningstypeBlokudskiftning
Hudevad Radiatorfabrik. Billedet tilhører Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening

Postkort med motivet: Hudevad Købmandsforretning. Billedet tilhører Rolfsted Sogns Lokalhistoriske Forening