Hovedgården Lystager

Intro

Historien om en herregård med kort levetid. Hovedgården Lystager blev oprettet omkring 1630 og nedlagt kort efter 1774.

Lystager

I nærheden af rundkørselen ved Lystager Torp, hvor Slagelse-Næstved landevejen skærer Sorø-Skælskør landevejen lå en landsby ved navn Ormager, som hørte under kronen. Den blev i første halvdel af 1600-tallet blev nedlagt – måske fordi en del af byens gårde var forladt. På landsbyens jorder oprettedes en ny herregård, som fik navnet Lystager eller Lystagergård. Lensmanden på Antvorskov Wenzel Rotkirch drev gården for kronen. Samme lensmand var kongens staldmester. Han havde under 30 års krigen reddet kong Christian den 4. i en vanskelig situation og blev rundeligt belønnet herfor. Til gården hørte fæstegårde i Haldagermagle og Kirkerup. Kongen solgte gården i 1664, men allerede i 1709 blev gården købt tilbage igen og blev en del af ryttergodset Antvorskov. Efter kronens salg af ryttergodset i 1774 blev der oprettet en række nye hovedgårde i området. Der blev byttet rundt på jorderne for at arrondere de enkelte godser. En landsby ved navn Gimlingetorp måtte nedlægges til fordel for den nye herregård Gyldenholm, og landsbyens bønder overtog i stedet jorderne fra Lystager, som blev nedrevet. Den nye landsby blev placeret lidt sydvest for det sted, hvor herregården havde ligget. Den fik navnet Lystager Torp. Det var en ganske lille landsby med 3 gårde og 2 huse.


Kongens Piber

Til hovedgården Lystager hørte et stort engareal, som lå vest for gården. Dette areal, kaldet Kongens Piber, blev solgt til Henrik Prætorius, som oprettede en ny hovedgård på en del af Gimlingetorps jorder. Gården fik senere navnet Cathrineholm. Piberne blev herefter kaldt Cathrineholms Piber. I midten af 1800-tallet begyndte man at skære tørv i Piberne. Det foregik på den måde, at folk fik anvist skære- og læggeplads. Så gravede de tørvemassen op og lagde den på jorden, æltede den ved at køre rundt i massen med stive vogne med et par heste for og lagde den ud i ”bænke” (tørveforme), hvorefter tørvefogeden målte op, hvor meget der var taget og beregnede prisen. Det var tørv med god brændværdi, som var meget efterspurgt. Tørveskæret hørte op ved slutningen af 1. verdenskrig. Ordet ”Pibe” betyder kanal eller grøft. Engarealet har altså været afvandet med grøfter. Piberne drives i nutiden (2011) som almindeligt landbrug. I området er opstillet fire kæmpevindmøller og der er indrettet en modelflyveplads.