Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hov
Intro
Hov er nævnt første gang 1347 i formen Hov. Kilden kan dog også henvise til et andet Hov. Navnet er sandsynligvis en afledning af tillægsordet hor, der betyder høj.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Nordspidsen af Langeland var længe dækket med skov, hvori dels Snøde dels Stoense sogn var parthavere. I 1496 omtales således en gård i Stoense med 3½ mark sølv skov i Hovskov. I senmiddelalderen anlægges en række skovbol og -huse her. Bebyggelserne Vesterhuse og Østerskovhuse omtales fra 1577. I 1688 var området Hovland splittet op i en mængde skovrydninger som på kaotisk vis var delt mellem de 2 sogne. Området rummede da 25 enkeltgårde og 34 huse med jord de fleste uden nogen form for dyrkningsfællesskab. Bebyggelsen ses da heller ikke udskiftet. Bebyggelsen kan således ikke karakteriseres som en (eller flere) landsbyer i egentlig forstand og er derfor ikke taget op til vurdering her. Omkring 1800 hedder det, at der fra Hov udføres frugt til Sjælland og Fyn, og at Hovboerne i øvrigt ernærede sig ved fiskeri. Hovland blev i 1882 et sogn for sig. Godsejere og selvejere I 1231 havde kongen 1/12 af Hov skov. Da kronen i 1672 afhændede Tranekær medfulgte 5 gårde og 6 huse i Hov. Området domineredes dog af Stensgård, der i 1802 havde 13 gårde (heraf 9 à 1-2½ tdr.) og 12 huse med jord på Hov. Overgangen til selveje skete fortrinsvis efter 1844. Landsbyens udvikling Som følge af bebyggelsens løse præg er det ikke umiddelbart muligt at følge udviklingen i enhedstallet, men bebyggelsen synes at have ekspanderet voldsomt i 1500-1600-tallet. Hovedgården Nygård oprettedes i 1600-tallet og var omkring 1650 på 2 tdr. htk. Den udstykkedes i 1929. Ved nordøstspidsen af Langeland har Hovborg ligget. Der findes her et udpløjet voldsted.

Areal
455 ha deraf opdyrket i 1688: 34%

Driftssystem


Udskiftningsår


Udskiftningstype
Strimmelopdeling marken opdelt i lange øst-vestgående strimler (jfr. driftformen).


Hov Kirke. Billede fra DIS Danmark