Hotel Skandinavien i Nakskov


Vejlegade 29-35


Vejlegade


Hotel Skandinavien set fra gården


Vejlegade 33-35


Hotel Skandinavien og den pyntede teaterbygning


Vejlegade 29-33. Det gamle hotel ses til venstre for lygtepælen

Intro

Nakskovs største hotel bar navnet "Hotel Skandinavien". Det lå i Vejlegade 33, hvor det nu bliver omdannet til lejligheder. Det stolte hotel har en broget historie, som rummer varmvandsbade, kunstudstillinger, teatersal og mindestue for Herman Bang.

Historie

"Hotel Skandinavien er udstyret med al nutidskomfort, og er et helt igennem førsteklasses hotel. I hotellets hyggelige restaurant er der daglig koncert af et førsteklasses orkester, der altid samler et stort publikum; foruden de hyggelige restaurationslokaler findes der stilfulde, elegante selskabslokaler for større og mindre selskaber samt 40 smukt monterede gæsteværelser. Desuden har hotellet teatersal, hvor byens teaterforestillinger finder sted".

Sådan beskrives Hotel Skandinavien i 1918 i "Danske Købstæders Historie og deres Erhvervsliv".
Hotellets begyndelse strækker sig tilbage til Hotel Postgaarden, som i 1844 blev solgt til Daniel Holm. Han omdøbte hotellet til Gæstgivergården Skandinavien, og drev det indtil 1875. I 1852 åbnede han en varmtvandsbadeanstalt i hotellets have.
Den driftige Holm var foruden vand og sæbe også optaget af at underholde byens borgere. I 1867 opførte han Teatret i Vejlegade, også det i tilknytning til Gæstgivergården Skandinavien. Spillestedet skulle lokke omrejsende teaterselskaber til byen – noget som i begyndelsen af århundredet havde været fuldstændig fremmed. Teatret var hjemsted for musik og sang, og når de turnerende professionelle ikke var i Nakskov, havde man nu en scene for det lokale dilettantselskab. I 1869 blev Kronprins Frederiks bryllup med den svenske prinsesse Lovisa markeret af den kongetro borgerkaptajn Holm med en illumineret skrift på Skandinaviens teaterfacade: Danmarks Søn og Sveas Datter, Folkets Kærlighed omfatter. I 1875 blev hotellet solgt videre og i 1881 blev det nedrevet og et nyt bygget samme sted. Peter Christian Lange købte hotellet og efter hans død i 1901 drev hans hustru det videre indtil 1904. I de efterfølgende år har hotellet forskellige ejere med skiftende mellemrum.

Fra 1941 hed ejeren G. M. Frandsen. Han havde en stor interesse for kunst, og ejede en af landets største og fineste privatejede kunstsamlinger. Stort set alle de mest anerkendte danske kunstmalere og billedhuggere fra den tid var repræsenteret i samlingen. Alle værkerne var ophængt i hotellets værelser og sale.
Hotel Skandinavien var derfor byens centrum, når det drejede sig om moderne, dansk kunst. Hotellet var også rammen om kunstudstillinger, der trak folk til byen langvejs fra.
Det var G. M. Frandsens ønske, at den store kunstsamling skulle blive i Nakskov, og han tilbød kommunen samlingen kvit og frit. Kommunen valgte dog at takke nej til den store milliongave, da den var forbundet med forpligtelser i form af egnede udstillingslokaler og evt. et museum.

Efter G. M. Frandsen gik det nedad bakke for hotellet, selvom forskellige ejere forsøgte at drive det videre. I 1971 blev hotellet omdannet til forsorgshjem for nogle af Rødbygårds klienter. I 1981 begyndte Nakskov Friskole sin virksomhed i bygningen, og i 1994 købte AOF ejendommen til daghøjskole.
Efter et fejlslagent hotelforsøg er bygningen nu ved at blive omdannet til 17 moderne lejligheder.

Læs mere om Hotel Skandinaviens historie og lejlighederne her


Herman Bang og værelse 24

Foruden at have huset et væld af turister og rejsende gennem tiderne, har hotellet også spillet en ikke uvæsentlig rolle i dansk litteraturhistorie. Det var nemlig her den kvalitetsbevidste og teaterglade forfatter Herman Bang valgte at slå sig ned i værelse 24, mens han skrev på romanen Tine (1889); en ulykkelig kærlighedshistorie, der markerede 25-året for nederlaget ved Dybbøl i 1864, hvor krigsbarnet Bang var blevet fordrevet med sin familie fra Als. Nakskov var en tid hjemsted for en landflygtig kunstner i verdensklasse, og romanen blev siden af maleren Claude Monet kaldt litteraturens svar på impressionismen.

I følge Nakskov Avis og Vestlollands Avis skulle Herman Bang læse op ved "Aftenunderholdningen i Haandværker- og Industriforeningen". Fra avisreferaterne fremgår det, at det ikke var alle, der havde følt sig underholdt, især havde nogle "fruentimmere" fundet Bang for frimodig og vidtløftig, men alligevel belønnede det talstærke publikum Herman Bang med et langvarigt bifald.

Herman Bang vendte ofte tilbage til værelse 24, som siden hen blev indrettet som mindestue for ham.

Herreekviperingshandler Julius Jensen mødte som ung mand Herman Bang på Hotel Skandinavien. Han gengiver mødet således:

"Herman Bang havde netop udsendt ”Ved Vejen”. Den havde jeg læst og var meget betaget af den. Jeg drømte ikke om, at jeg et par år efter skulle møde forfatteren, som i slutningen af 1880’erne logerede sig ind hos Lange på ”Skandinavien”, hvor han skrev ”Tine”. Hver dag gik han ned gennem Søndergade, og hans ejendommelige ydre vakte naturligvis opsigt. Jeg kunne ikke dy mig, men skrev en dag en lille billet til ham, idet jeg bad ham om en samtale, og hvis jeg intet hørte fra ham, ville jeg en aften efter lukketid besøge ham. Han modtog mig overordentlig elskværdigt, men sagde: "Det var godt, De ikke kom i aftes, for da sad jeg bag låsede døre. Der var et kapitel i min nye bog, som fordrede al den koncentration, jeg kunne magte. Det var Dannevirkenatten, jeg skildrede, og jeg måtte leve mig sådan ind i begivenhederne, at jeg havde givet besked om, at jeg under ingen omstændigheder ville forstyrres." Mit første indtryk af Herman Bang var, at jeg stod overfor et sygt, lidende menneske, men da han begyndte at fortælle om sine egne og andres arbejder, voksede han i mine øjne til en hel kæmpe. Han bestilte en flaske rødvin og bød på en cigaret, og jeg mindes ikke at have oplevet en interessantere aften. Han fortalte, hvor glad han var over det afsnit af bogen, som han netop var færdig med, og han roste i høje toner Peter Lange og hans hustru for den omsorg, de viste ham. Jeg fik i det hele taget det bedste indtryk af denne mærkelige mand. Få dage efter afsluttede han sit ophold i Nakskov, og jeg talte aldrig senere med ham.

Læs flere af Julius Jensens erindringer i "Levende billeder fra det gamle Nakskov".
Bogen kan købes på Nakskov Lokalhistoriske Arkiv.