Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hotel Østersøen i Rødbyhavn
Intro
Hotel Østersøen, Havnevej 26 i Rødbyhavn, blev revet ned sten for sten og genopført i Maribo, hvor det i dag ligger på hjørnet af Refshalevej og Østervang.

Ejere
Hotellet blev opført af Rødby Havns Byggeforening, skøde fra Rødby byråd den 4. januar 1918.
Ejendommen blev købt af en svensker, der hed O.V.E. Larsson. Der var også altid ansat svensk personale, så længe han havde det.

I avisen "Rødby Socialdemokrat" kan man den 21. maj 1920 læse:
Grand Hotel Østersø åbner 1. pinsedag kl. 6 morgen sin store nye hyggelige lysthave. Pragtfuld udsigt over landet, mange lukkede lysthuse. Madkurve kan medbringes. Hotellets restauration og selskabslokaler anbefales for større og mindre selskaber. 1. klasses køkken.
2. pinsedag fra kl. 4 koncert.
Viktor Larsson.

Efter Viktor Larsson drev Hansen (kaldet Svasser Basser), og senere en Jørgensen, hotellet.
I marts 1925 fik isolatør Sørensen, Nykøbing F., tilladelse af Bevillingsnævnet til at drive Hotel Østersø. Den 1. januar 1926 kom hotellet på tvangsauktion, og tømrermester Nielsen fra Maribo købte bygningen for 10.000 kr. af Østifternes kreditforening.

Der var en flot gårdhave, hvor der var servering om sommeren. Mange værftsarbejdere spiste og boede der. Hotellet er omtalt i Carl Winther Sørensens bog ”Tyve Forunderlige år”, hvor han som værftsarbejder boede og spiste på hotellet.

Hotellet blev revet ned sten for sten og genopført i Maribo i 1927, hvor det i dag ligger på hjørnet af Refshalevej og Østervang.



Haveanlægget


Refshalevej 27 i Maribo. Indgangsdøren


Haven med stationsbygningen.


Hotel Østersø i Havnegade.


Grand Hotel Østersø


Refshalevej 27 i Maribo