Hostrup Kirke
Hostrup Kirke
Intro
Hostrup Kirke er en romansk kirke fra 1200-tallet. Kirken er bygget af tufsten og granitkvadre.
Hostrup sogn hed i det 14. århundrede Horsthorp, der er udledt af mandsnavnene Hors og Thorp.
Hostrup Kirke er en romansk kirke fra 1200-tallet. Den var indtil 2007 en del af det tidligere Alslev-Hostrup Pastorat, men blev da lagt ind under Guldager Pastorat. Den nævnes første gang i Ribe Oldemoder i midten af 1300-tallet. Kirken er bygget af blandede materialer, både tufsten og granitkvadre. Kirkebyggeriet er påbegyndt i tufsten og så afsluttet i granit således, at man er begyndt med apsis, kor, triumfmur og kirkens sydside i tufsten og så skibets nord- og vestside i granit. Den oprindelige kirke, der bestod af skib, kor og apsis, blev allerede i romansk tid forlænget ved nedbrydningen af apsis til fordel for et længere kor. Tårnet er sengotisk, muret i munkesten og granitkvadre, og våbenhuset, der afløste et af ukendt alder, er fra 1926 og har tag af tegl. Kirken havde allerede i 1600-tallet blytag.
Kirkerum
Der er en tilmuret præstedør i korets sydside og tilmuret norddør i skibet. Syddøren er i brug ved våbenhuset, og der er adgang til tårnet på nordsiden. Der har oprindeligt været to vinduer i skibets nordside og fire i sydsiden. Skibet har nu et vindue på nordsiden og to i sydsiden. Koret har oprindeligt kun haft et vindue i gavlen, men har nu to vinduer i sydsiden. Skib og kor har oprindeligt haft bjælkelofter, men der er foretaget tøndeslagning i to tempi omkring år 1500. Hvælvene synes at været slået på den såkaldte liljemesters maner. Der blev fundet dekorationer i hvælvingerne i 1951 i kor og skib, men det er uvist, om de stammer fra liljemesterens værksted.
Kirkens indre er præget af en næsten fuldstændig fornyelse af inventaret midt i 1580´erne. Kirken har en altertavle fra 1586-87 med billeder fra 1721, altersølv fra 1668, to alterstager fra 1700, en romansk døbefond, og en prædikestol fra 1586. Orglet er bygget af TH. Frobenius og Sønner Orgelbyggeri A/S i 1974 og klokken fra 1431. Stolestaderne er oprindeligt fra tidlig renæssance, men nu stærkt fornyede.
Kirken blev hovedistandsat i 1926, istandsat i 1955, og tårn og våbenhus sidst restaureret i 1981-1982.
Altertavle
Den stilmæssigt enkle katekismealtertavle i Hostrup Kirke er i ungrenæssancestil og fra 1586-87. Den er betalt af kirkens værge Anders Sørensen Vedel for 25 daler. I 1905 tog man altertavlen ned til fordel for en kopi af Thorvaldsens Kristusfigur, der stod til 1955. Herefter blev altertavlen istandsat og genindsat på alteret. Man rensede og istandsatte de nuværende malerier, der tilskrives Hans Poulsen 1721. I storfeltet ses afbildet Nadveren, der er magen til et billede i Varde Kirke af Hans Poulsen fra 1710. Mod nord ses Bønnen i Getsemane, ligeledes magen til fremstillingen i Varde, og mod syd Kristus på Korset efter samme forlæg som altertavlen i Nordby Kirke.
Altersølv:
Altersølvet, der er uden stempler, stammer fra 1668. Det er skænket af Frederik Lützow til Visselbjerg og hans hustru Dorothea. På kalken er graveret på tysk: ”Friderich Lützow züe Wisselberg ündt siene Liebe Fraü Dorthea Lützow geborn Alefeld geben Diesee Einfaltiglich züm christlichen gebräuch in Hostrüp Kirck 1668”, oversat: ”Frederik Lützow til Visselbjerg og hans kære frue Dorthea Lützow født Ahlefeldt har ærligen givet dette til en kristelig brug i Hostrup Kirke.
Disken har et næsten udpudset cirkelkors på kraven og et korslam i fordybningen med en bøn, der er et vers fra en salme af Nicolaus Selnecker fra 1578: ”Ach bleib bei üns Herr Iesü Christ/ weil es Abend worden ist./Dein Wort o Herr das helle Liecht/ las bei uns ausleschen nicht./ In dieser letstn betrübten Zeit./ Gib Herr Christ Bestandigkeit/ ünd las dein Wort und Sacrament/ rein bei üns blei(ben) bis ans Endt./ Amen.” Oversat “Bliv hos os Herre Jesus Krist, da natten stunder til. Lad ej hos os, o Herre, dit ord, dit klare lys udslukke i denne sidste triste tid. Giv os, du Herre Krist, bestandighed, og lad dit ord og sakramente stå os bi til det sidste. Amen.”
Døbefond
Døbefonden er romansk af grålig granit og tilhører den typiske vestjyske glatkummede type. Den er 92 cm. høj og 68 cm. i tværsnit. Den er udhugget som et bæger med farverester af grå og rød farve. Fonden fik sin nuværende plads i koret i 1905.
Der har stået et vievandskar ved døren i kirkens oprindelige våbenhus, oprindelig udformet som en døbefond. Den har form som en enkel, glat døbefond af den gotlandske keglestubtype. Efter nedbrydningen af det gamle våbenhus i 1869 blev karret stående ved den gamle sydportal. I 1983 blev det overført til Esbjerg Museum. Der har eksisteret et fondelåg i enkelt udformning.
Prædikestol
Prædikestolen i ungrenæssancestil er fra 1586. Den var oprindelig en lektorieprædikestol, idet Hostrup oprindeligt var hovedsognet. Den var opsat foran korbuen. Stolens størrelse blev reduceret og flyttet i 1869. Den blev placeret som en almindelig prædikestol i skibets sydøsthjørne.
Allerede i 1798 ønskede man prædikestolen nedtaget fra korbuen for at sikre adgangen til alteret, men man nøjedes med at sikre den noget vakkelvorne opbygning, som præsten var bange for at stå på.
Prædikestolen bærer samme signatur, ”TS” som Vester Starup Kirkes stoleværk og kan være af samme snedker. Prædikestolen består af syv smalle fag, hvoraf seks er synlige. To fag har udskåret hvirvelrosetter, og fire fag har udskåret de fire evangelistvæsener: Lukasoksen, Markusløven, Mattæusenglen og Johannesørnen. Bemalingen fra 1721 er fremdraget og forbedret ved restaureringen i 1955 i farverne blå, rød, mørkegrøn, gul og grå.
Orgel
Orgelet fra 1974 er af standarttype ”Ishøj” med seks stemmer, et manual og pedal. Det er bygget af TH. Frobenius og Sønner Orgelbyggeri A/S.
Kirkeklokke og tårn
Tårnet er et sengotisk bygningsværk, muret af munkesten og granitkvadre. Det blev gennemgribende restaureret i 1982.
Klokken er fra 1431, støbt af Peder Johansen, Randers, der har leveret klokker til Billum, Ål og Guldager. Den måler 80 cm. i diameter, og bærer indskriften: ”Anno do(mini) mcdxxxi die Georgii rupit (fejlskrivning af ”fudit”) me petrus iohannis”, oversat: ”I det Herrens år 1431 på Sankt Jørgens dag (23. april) brød (eller støbte) Peder Johansen mig.
Hostrup Kirke afleverede en klokke ved klokkeskatten i 1528.
Kirkeliv
Hostrup var oprindeligt et meget fattigt område, der jævnligt blev plaget af stormflod. Kirken har en tradition for præster, der efter deres embede i Hostrup er blevet kendte skikkelser. I dag er et traditionelt landsogn med tilflyttere, der efter at have hørt sammen med Alslev nu er lagt sammen med Guldager Sogn. Hostrup har et aktivt foreningsliv, men en kirkegang, der er præget af sognets lille størrelse.
Præstetavle
1538 Hans Fÿnboe
1565 Lambert Mortensen
1597 Christen Jensen
1622 Peder Hansen
1651 Oluf Jørgensen
1677 Oluf Christensen Toft
1710 Rasmus Zeiersen
1720 David Fogh
1720-1763 Hans Friis
1763-1787Abraham Jessen
1787-1792 Anders Müller Jessen
1792-1797 Anders Borch
1798-1800 Vitus Bering
1800-1827 Christian Moth Krarup
1827-1833 Jørgen Overgaard
1834-1838 Nicolai Laurentius Fejlberg
1838-1855 Niels Peter Jørgensen
1855-1869 Hans Lyder Roed Müller
1870-1873 Henrik Christian Leuenbach
1873-1877 Hans Valdemar Sthyr
1877-1886 Peter Nielsen Petersen
1886-1888 Niels Peter Hansen
1888-1993 Kristen Petersen Kirkegaard
1894-1901 C. A. Skovgaard-Petersen
1901-1909 Anders Al. Benjamin Nielsen
1909-1914 Ejnar Carl Frederik Kiilerich
1915-1923 Knud Christian Koch
1924-1943 Hans Chr. Lassen
1943-1947 Holger Jensen
1947-1948 Th. Kühl
1948-1955 Bent Noach
1955-1962 Herluf Eriksen
1962-1971 Kr. Skov Thomsen
1971- Lars Holm
Præstebiografier
Lars Hansen: Foruden præster skal nævnes indremissionær Lars Hansen, f. 1831. Han blev født af fattige husmandsforældre, blev forældreløs og voksede op på Alslev Præstegård under svære kår som hyrdedreng. Han kom i skole og fik en god udtalelse. Hans blev skrædder og bosatte sig i Vildbjerg i Viborg stift, hvor han blev missionær og blev et kendt ansigt på egnen. Jeppe Aakjær nævner ham i sin ”Min Bittetid”.
H. C. Leunbach (1870-73): H. C. Leunbacj blev biskop på Lolland-Falster. Han var præget af Mynster og var en dygtig, beskeden mand.
H. V. Sthyr (1873-77): H. V. Styhr drev selv præstegården i Alslev-Hostrup. Han blev prof. theol. i 1877, biskop på Lolland-Falster i 1887, undervisningsminister i 1897 og biskop på Fyn i 1900. Han så med glæde tilbage på sin tid i Hostrup-Alslev.
P. N. Petersen (1877-1886): P. N. Petersen tilhørte den grundtvigske højrefløj og drev selv præstegården. Han var en dygtig teolog, der tilbragte megen tid i sit studiekammer. Han fik hjælp i præstegerningen af sin unge kone, der ”var oplært til at blive præstekone af sin betydelige moder.” Han havde et godt samarbejde med de lokale lærerkræfter.
C. A. Skovgaard-Petersen (1893-1901): C. A. Skovgaard-Petersen blev en kendt præst på egnen. Han tilsluttede sig Indre Mission og søgte at få et aktivt kirkeliv op at stå i det noget hensygnende sogn og kunne samle kirkegængere fra andre sogne.
Bent Noach (1948-1955): Bent Noach blev lektor på Aarhus Universitet i bibelsk eksegese i 1951, siden hen professor i Nytestamentlig eksegese på Københavns Universitet i 1955 samt rektor for Præstehøjskolen i København i 1985. Han har udgivet en lang række fagteologiske bøger.
Herluf Eriksen (1955-1962): Herluf Eriksen blev først cand. mag. i kristendomskundskab og historie, siden hen præst i Hostrup-Alslev. Efter efterfølgende undervisnings- og lederarbejde i lærerverdenen blev han biskop over Aarhus Stift fra 1979-1994 og hofkonfessionarius. Desuden har han haft en lang række tillidshverv.
Kilder: Danmarks Kirker, ugivet af Nationalmuseet, Ribe Amt, ved Ebbe Nyborg og Niels Jørgen Poulsen under medvirken af Ulla Kjær, Bind III, Herning 1988-91, side 2033 ff.Teologisk Stat 1994, kbh. 1994, side 884 f.