Hostrup Fattiggaard
Intro
Hostrup fattiggård, der ligger otte kilometer øst for Tønder, er i dag privatbolig.
Hostrup fattiggård ligger otte kilometer øst for Tønder. I dag er der privatbolig. Den første august 1843 nedbrændte fattiggården. Branden var blevet påsat ”von verrückter Hand”, og et forsøg på samme var otte dage forinden mislykket takket være forbipasserendes indgreb. På trods af at gården kun var fra 1819 erklærede myndighederne den for uegnet til genopbygning. Rydningen af brandtomten blev overdraget til kromanden i Hostrup, Matthias Ottsen, hvis datter Johanne Marie Ottsen (1937-1934) næsten blev 100 år gammel. Hun har berettet om fattiggården og dens beboere, og den beretning giver os et lille indblik i datidens socialforsorg.
Under arbejdet med at rydde brandtomten må fattigkollegiet have fattet interesse for Matthias Ottsen for han blev tilbudt at blive fattiggårdens nye bestyrer. Den 10. april 1844 slog Matthias til på kollegiets tilbud og blev ny bestyrer idet han underskrev en kontrakt på 6 år. Han endte dog med at være bestyrer i 12 år efter to forlængelser af 3 år hver. Kontrakten gik i hovedtræk ud på følgende: For gården og jordens benyttelse skulle Ottsen betale 165 mark Cour om året. Han skulle tage imod op til 16 fattiglemmer ad gangen og give dem kost og pleje for en mark pro person om ugen. Det arbejde beboerne kunne udføre var til bestyrerens fordel.
Beboerne eller fattiglemmerne skulle selv holde deres stuer rene, rede deres senge, besørge vasken og gensidigt hjælpe hinanden. I kontrakten stod der at kosten skulle være ordentligt tillavet, og der skulle være tilstrækkeligt til at beboerne kunne blive mætte. Der var endda en kostplan: Middagsmaden skulle være kål med kød el. flæsk om sønden. Om mandagen opvarmet kål med kartofler, om tirsdagen vælling el. grød og kartofler med melduelse, om onsdagen mælk og klumpe når der var tilstrækkelig med mælk ellers grød med et stykke smørebrød, om torsdagen fik man suppe, om fredagen vælling og kartofler med melduelse, og om lørdagen grød med et stykke smørebrød. Til aftensmad fik beboerne hver aften nykogt grød og hver morgen opvarmet grød med øl og brød med lidt mælk i, såkaldt tyk ”varmøl”.
Behandlingen af beboerne skulle rette sig efter et af kongen stadfæstet regulativ af december 1842, for ”Fattig- og Arbejdshuset i Hostrup sogn”. Ifølge dette regulativ overgiver hvert fattiglem ved optagelsen alle sine ejendele til fattighuset og mister tillige sin personlige frihed. Ingen må dermed gå i byen eller på besøg uden bestyrerens tilladelse. I arbejdsværelset blev der lavet håndarbejde: vævet, strikket, spundet, kartet, af dem der kunne. Mændene snoede tækkereb af halmstrå. De arbejdsdygtige var tilmed forpligtede til at arbejde med i haven og på marken.