Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Hornstrup KirkeIntroDe ældste dele af Hornstrup Kirke, koret og skibet, blev opført i første halvdel af 1100-tallet. Nyeste inventar er en lysglobe fra 2008.KirkenBygningshistorie
Hornstrup Kirkes romanske kor og skib stammer fra første halvdel af 1100-tallet og er opført af frådsten og rå granit uden nogen synlig sokkel. Tårnet mod vest og våbenhuset mod syd i sengotisk stil er tilføjet i midten af 1500-tallet.
Kirken har været gennem flere restaureringer, og her har byggematerialet været munkesten og almindelige mursten. Den er i dag hvidkalket og teglhængt bortset fra tårnet, der er tækket med bly.
Kirken hørte fra 1678 under Tirsbæk Gods. I 1804 blev den købt af en del af sognets beboere.
Inventar
I kirkens kor findes rester af en murdekoration med bl.a. en rundbuefrise, og i 1985 blev adskillige freskomalerier fra 1500-tallet afdækket og istandsat. De har motiver fra Skabelsen og Syndefaldet.
Altertavlen er et snedkerarbejde i barokstil, der indrammer et maleri. Tidligere var alterbilledet en ikke særlig god kopi af Leonardo da Vinci's ”Den sidste nadver”. I 1914 blev det udskiftet med det nuværende udført af Chr. Bang. Det er en kopi af Carl Blochs maleri Christus Consolator, skænket til kirken af komtesse Georgine Knuth.
Prædikestolen fra o. 1750 er i senbarokstil. Den romanske døbefont af granit er dekoreret med figurer i form af løver og træer. Kirkeklokken er meget gammel – fra begyndelsen af 1300-tallet. Orglet er bygget i 1979 hos Bruno Christensen. I 2008 fik kirken et usædvanligt stykke inventar – en lysglobe med plads til fyrfadslys og kerter.
Henvisninger:
Hansen, Marius: Hornstrup Sogn. Kolding 1949
www.hornstrupkirke.dk

Hornstrup Kirke, 1939. Skib og kor er i romansk byggestil , medens tårn og kor er sengotisk. Fotograf: J.G. Hansen

Alteret i Hornstrup Kirke. Altertavlen, udført af Chr. Bang, blev skænket i 1914 af comtesse Georgine Knuth.

Hornstrup Kirke o. 1950 set gennem indgangsporten til kirkegården.

Hornstrup Kirke set fra syd, 1982. Gavlen til venstre tilhører huset Kirkebyvej 65. Fotograf: Frants Mortensen