Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
Hopballe VandmølleIntroHopballe Vandmølle omtales første gang i år 1663 i en jordebog over Rugballegård. Det vides ikke, hvornår vandmøllen er grundlagt. Grejs Å er opstemmet til en mindre møllesø ved møllen.Hopballe VandmølleKornmølle
I jordebogen over Rugballegård fra 1663 angives Hopballe Vandmølles landgilde til 9 ørter mel. Ifølge 1664 matriklen og modelbogen blev vandmøllens ene kværn drevet af et underfaldshjul. Der hørte et jordtilliggende med til møllen. Søgningen kom fra Jelling sogn og Hover sogn.
I et pantebrev fra 1743 berettes, at vandmøllen nu bruges af Rugballegård, men at møllefæsteren indtil da havde måttet yde 28 rigsdaler, 4 mark og 8 skilling i landgilde.
I 1750 overtager birkedommer Lars Thistrup møllen for 700 rigsdaler og udvider samtidig jordtilliggendet. Thistrup driver møllen, så den i 1766 anses som en god ejendom.
Kornmølle og Stampeværk
Da møllen i 1775 bliver taxeret til brandassurance, består den af: 7 fag salshus (beboelseshus) og bryggers, 3 fag møllehus tilbygget i samme længde, 2 kværne der drives ved underfaldshjul, et fem fag stampehus med et stampeværk på 4 hamre og et á parte vandhjul, 8 fag stald og lade og 3 fag kostald.
I 1800-tallet fortsætter møllen med at udvide og opkøbe jord. Den består omkring 1830 af 3 malekværne, 2 grubbekværne og et stampeværk, som drives af fire underfaldshjul. Om sommeren lejedes møllen ud til skindgarveri (skindstamperi). I 1860 grundlægges flormelsmølleriet, der består frem til 1925.
Elektricitetsværk
I 1921 oprettes et elektricitetsværk, der hurtigt bliver møllens hovedvirksomhed. I 1945 fik omkring 50 bønder malet ved møllens 2 grovkværne og ene valse. Jordtilliggendet var nu på 50 tdr. land ager og eng og 50 tdr. land skov. Omkring 50% af elektriciteten blev fremstillet ved vandkraft (2 turbiner på 40 og 30 HK) resten ved to reservedieselmotorer.
Nye Veje
I efterkrigstiden var de små kornmøller og elektricitetsværkers dage ved at være talte. Nye indtægtsveje måtte betrædes, hvis møllen skulle bevares. Flere af de gamle møller og vandkraftsudnyttelser langs Grejs Å blev omdannet til lejligheder. Denne skæbne er dog ikke overgået Hopballe Vandmølle. Det har dog til tider holdt hårdt, og man har forsøgt sig med alt lige fra pension til slag af juletræer og hundehvalpe. En mere varig indtægtskilde fandt man i kyllingeproduktion. I 2010 har der således været kyllingeproduktion på stedet i mere end 20 år. Udover kyllingefarmen og planteavl drives i dag en eksklusiv gårdbutik og en restaurant.
Litteratur:
Bøcher, Steen B.: Vandmøller og andre vandkraftudnyttelser i Vejle Amt, Vejle Amts Årbog, 1945.
SlægtsejeHopballe Mølle er gået i arv fra far til søn lige siden 1807. Den nuværende ejer er 6. generation på møllegården. I 1971 overtog Jørgen Christensen slægtsgården, men da han pludselig døde kort efter, drev enken Mary møllegården.
Hopballe Mølle - Fotograf: Ukendt.
Hopballe Mølle. Fotograf: Planlægningsafdeling, Vejle Kommune.
