Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Holte
Intro
Holte er nævnt første gang 1514 i formen Holtwm. Forleddet er navneordet holt, som betyder skov. Efterleddet er enten en endelse skyttet til holt (ved skoven) eller en udvikling af navneordet hem, der betyder gård eller landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Den lille skovrydningsby (jf. navnet: ved skoven) er opstået ved udparcellering af den nordlige del af Køng ejerlav. Bebyggelsen har karakter af en løst sammenhængende koloni af skovbol og danner en jævn overgang til den kreds af skovgårde og - bol (Bækhuset, Hjortholm, Bærholm, Skrinshave), der afslutter sognet mod nord. Tilsammen havde disse bebyggelser et ejerlav på 275 ha, heraf var i 1688 42% opdyrket. Skoven var fremherskende. I 1664 takseredes Hjortholm, Bærholm og Skrinshave for tilsammen 28 svins olden. I 1806 blev jorden beskrevet som stenfuld og kratbegroet blot tjenlig til rug og boghvede. De 3 gårde i Holte takseredes i 1684 til et hartkorn på 16 tdr. Gårdene har næppe ligget i dyrkningsfællesskab, og byen vides ikke udskiftet. Det drejer sig således ikke om en egentlig landsbybebyggelse. Godsejere og selvejere I 1664 ejede nabogodset Søholm en enkelt gård, medens de øvrige var spredt på diverse besiddere. Hjortholm, Skrinshave og Bærholm tilhørte Henrik Bjælke. Ved ryttergodsauktionen i 1764 afhændede kronen i alt 3 gårde og 1 hus i ejerlavet, åbenbart til Krengerup at dømme efter godsets jordebog fra 1770. I 1806 bestod byen/ejerlavet af 6 gårde, hvoraf 3 fæstegårde samt 9 huse med jord og 3 uden jord. Endnu i 1903 havde Krengerup 2 fæstegårde og 2 fæstehuse i Holte. Landsbyens udvikling Antallet af enheder lader sig ikke umiddelbart følge, fordi Holte snart opfattes som navn på en landsbybebyggelse snart som dækkende hele det nordlige skovområde. Der er dog tydeligvis tale om en kraftig ekspansion i det 19. årh. Gårdene var i 1684, som typisk for skovegne, forholdsvis små, og det gennemsnitlige hartkorn dalede betydeligt i forbindelse med udparcelleringen i det 19. årh.

Areal
275 ha heraf opdyrket 1688: 42%. Incl. Bærholm Bækhus Hjortholm og Skrinshave.

Driftssystem


Udskiftningsår
?

Udskiftningstype