Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Holstenshus
Intro
Holstenshus hovedgård repræsenterer et af de sjældne tilfælde, hvor den ældre udviklingshistorie så at sige kan ses tydeligt i landskabet.

H.C. Andersen
H.C. Andersen besøgte Holstenshus 2. august 1840 i forbindelse med et ophold på Glorup og opholdt sig på herregården 8.-10. juli samt 18.-24. juli 1843. I et brev til Henriette Collin den 3. august 1840 skriver Andersen om sit første besøg på Holstenshus: ”Vi vare nemlig indbudne til Holsteens Huus ved Faaborg, hvor Baron Holsteen, gift med en Datter af Rantzau-Breitenborgs Søster boer! Veien gaaer over Qværndrup og Trolleborg og Baroniet ligger særdeles deiligt mellem store Banker og Skove med en Udsigt til Havet. Jeg blev saa mageløst vel modtaget, som om jeg kunde være en lille Thorvaldsen;” Den 14. juli 1843 skriver H.C. Andersen fra Glorup til Henriette Wulff: ”og nu i Løverdags rykkede vi ind paa Baronens andet Gods: Holsteenshuus, det tredie Pragt-Punkt i det fyenske Land; her er paa en Bakke, tæt ved Haven, et Panorama, som var man paa et Bjerg, milevidt seer man om sig, fra Als til Thorseng fra Odense Spiir til Assens Banker; Dagen efter vor Ankomst var her paa Holsteenshuus en Slags Folkefest; et Par Hundrede Mennesker fra Svendborg og Faaborg vare samlede for at see lidt ud i Verden; de havde en skrækkelig Mængde Mad med, hele Kurve fulde, det var en Nydelse!" H.C. Andersens almanak 9. juli 1843 giver følgende interessante oplysning: ”Folkefest ved Holsteenshuus traf sammen med Riborg, hendes Mand og Børn, (det er 13 Aar).” Dette første gensyn med Riborg Voigt – digterens første ulykkelige kærlighedsoplevelse – siden 1830 blev ikke nærmere kommenteret af H.C. Andersen. Samme sommer skrev han til gengæld eventyret ”Kjærestefolkene”, der kan karakteriseres som et farvel til hans ulykkelige kærlighed.

Herregården
Oprindelig (i 1314) hed Holstenshus Finstrupgård efter den landsby den var opstået i. Landsbyens kirke blev nedbrudt i slutningen af middelalderen, og hen ad vejen gik det ligesådan med bøndergårdene. I 1640 var 12 af 14 gårde og syv huse væk. Således blev Holstenshus en stor hovedgård. Finstrup Kirke ligger stadig seværdigt som fredet ruin nogle hundrede meter fra hovedgården, til vidne om landsbyens eksistens. Næsten alt det bøndergods som hørte til Holstenshus var erhvervet fra kongemagten. Omkring 1580 købte man 36 gårde, hvoraf de 23 lå på Lyø og de 6 på Bjørnø. Holstenshus blev derved eneejer på de to øer. I 1700-tallet kom en del ryttergods til (Ryttergods var krongods, der var forpligtet til at underholde rytterhæren). I slutningen af 1700-tallet byggede godset to karakteristiske kampestenshospitaler i Diernæs og Katterød. Katterød hospital er nu i landbygningsmuseet Den Fynske Landsby, Odense. I 1778 oprettedes baroniet Holstenshus med udgangspunkt i et stamhus af samme navn. Stamhuset var blevet oprettet i 1723 af Holstenshus. Allerede dengang havde Holstenshus birkeret. Siden kom Langesø og Nakkebølle med avlsgården Bjørnemosegård til. Tilsammen nåede man op på ca. 800 tønder hartkorn bøndergods. I 1779 var hartkornet på 1210 tønder incl. hovedgårdstakst. Baroniet afløstes i 1922. Holstenshus' bygninger stammer fra det 19. og 20. århundrede. Sammen med haven, stengærder og alléer udgør de et karakteristisk relativt nyt hovedgårdsanlæg.

Historiske tildragelser
Adam Christoffer Holsten, der ejede godset fra 1745, var blandt de første godsejere, der foretog reformer. Dette gjaldt både inden for driften af hovedgårdsjorden og fæstegodset. Beboere i 1845: Navn;Køn;Alder;Civilstand;Fødested;Erhverv Aug. P. Knudsen;M;24;Ugift;I Assens;Fuldmægtig paa Holstenshuus Chr. Larsen;M;17;Ugift;I Kjøbenhavn;Contorist paa Holstenshuus M. K. Banke;K;40;Ugift;I Faaborg;Stuepige paa Holstenshuus H. E. Gjerstrup;M;32;Ugift;St. Jørgens sogn, Svendborg Amt;Gartner paa Holstenshuus Rasmus Johansen;M;34;Ugift;Diernisse sogn, Svendborg Amt;Staldkarl ibid. [paa Holstenshuus] Frid. Chr. Clement;M;66;Gift;Nordmark paa Als;Forpagter paa Holstenshuus An. Cathr. Clement;K;52;Gift;Fjelsted sogn, Odense Amt;Hans kone M. Clement;??;28;Ugift;do [Fjelsted sogn, Odense Amt];Deres børn Hansine Clement;K;23;Ugift;do [Fjelsted sogn, Odense Amt];Deres børn Claus Clement;M;22;Ugift;do [Fjelsted sogn, Odense Amt];Deres børn Carl Clement;M;17;Ugift;Paa Holstenshuus, Svendborg Amt;Deres børn Trine Clement;K;29;Ugift;Hundbye sogn, Odense Amt;Forp. Clements broderdatter N. Hviid;??;66;Enke(mand);Norup sogn, Odense Amt;Har for tiden sit ophold hos forp. Clement Peder Nielsen;M;39;Ugift;Diernisse sogn, Svendborg Amt;Avlskarl Hans Jespersen;M;32;Ugift;Gudme sogn, Svendborg Amt;Staldkarl Peder Pedersen;M;42;Ugift;Diernisse sogn, Svendborg Amt;Tjenestekarl Anders Rasmussen;M;23;Ugift;Svanninge sogn, Svendborg Amt;ligeledes [tjenestekarl] Mads Knudsen;M;36;Ugift;Brahetrolleborg sogn, Svendborg Amt;ligeledes [tjenestekarl] Jens Madsen;M;29;Ugift;Haastrup sogn, Svendborg Amt;ligeledes [tjenestekarl] Søren Nielsen;M;16;Ugift;Horne sogn, Svendborg Amt;ligeledes [tjenestekarl] Anders Hansen;M;54;Ugift;Brahetrolleborg sogn, Svendborg Amt;- Anders Sørensen;M;39;Ugift;Horne sogn, Svendborg Amt;- Peder Hansen;M;30;Ugift;do [Horne sogn, Svendborg Amt];- Morten Nielsen;M;25;Ugift;do [Horne sogn, Svendborg Amt];- Lars Hansen;M;29;Ugift;Diernisse sogn, Svendborg Amt;- Peder Nielsen;M;21;Ugift;Horne sogn, Svendborg Amt;- Rasmus Rasmussen;M;34;Ugift;Brahetrolleborg sogn, Svendborg Amt;- Lars Hansen;M;18;Ugift;I Faaborg;Tjenestekarl Jens Schmidt;M;21;Ugift;Vigerslev sogn, Odense Amt;ligeledes [tjenestekarl] Niels Rasmussen;M;23;Ugift;Aastrup sogn, Svendborg Amt;ligeledes [tjenestekarl] Jørgen Jørgensen;M;30;Ugift;Horne sogn, Svendborg Amt;Bødker Dorthe Hansdatter;K;29[24??];Ugift;Brahetrolleborg sogn, Svendborg Amt;Malkepige Maren Madsdatter;K;25;Ugift;Diernisse sogn, Svendborg Amt;do [malkepige] Maren Jensdatter;K;27;Ugift;Svaninge sogn, Svendborg Amt;do [malkepige] Anne Marie Nielsdatter;K;27;Ugift;do [Svaninge sogn, Svendborg Amt];do [malkepige] Sophie Rasmusdatter;K;27;Ugift;Diernisse sogn, Svendborg Amt;do [malkepige] Karen Rasmusdatter;K;23;Ugift;do [Diernisse sogn, Svendborg Amt];do [malkepige] Anne Hansdatter;K;16;Ugift;Ulbølle sogn, Svendborg Amt;Kokkepige

Bemærkninger til navnet
Hovedgården har sit navn fra den nedlagte landsby Finstrup. Den nævnes første gang i 1314 i formen Findstrup. I 1664 nævnes hovedgården i formen Findstrupgaard. Navnet er sammensat af mandsnavnet Finn og torp, der betyder udflytterbebyggelse. Sit nuværende navn fik gården efter Godske Ditlev Holsten, der ejede gården fra 1710.

Ejerrække
1314 Gotskalk Litle Anders Jensen Passow Jørgen Mortensen Venstermand 1551 Knud Venstermand 1618 Jørgen Grubbe ca.1620 Fr.Rantzau 1622 Mogens Gyldenstierne 1636 Jørgen Schult 1707 Chr. A. Holsten 1710 G.D.Holsten 1879 S.M.Berner Schilden Holsten 1994 G. og 13. Berner Fælles ejer med nabogården: Nakkebølle 1828-1923 Under stamhuset Holstenshus 1723-1779 Under baroniet Holstenshus 1779-1922 Langesø indlemmedes i 1747 Nakkebølle indlemmedes i 1828

Litteratur

Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Holstenshus


Herregården Holstenshus.


Litografi. Holstenshus


Udklip. Tegning, herregården Holstenshus