Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Holse
Intro
Holse er nævnt første gang 1438 i formen Hwalsit. Forleddet er måske en form af navneordet hwalp, brugt om bjørnens, hundens eller ulvens afkom. Efterleddet er navneordet with, der betyder skov.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Den urealistisk høje opdyrkningsprocent i 1682 (i betragtning af ejerlavets eng og skovindhold) må formentlig skyldes, at totalareal angivelsen ekskluderer den del af ejerlavet der ligger i Hårslev sogn. Allerede i 1494 slog et tingsvidne fast, at bækken gennem Holse er ret sogneskel mellem Brenderup og Hårslev sogne. Ejerlavet optræder derfor af og til delt i matriklen og andet kildemateriale, hvad indebærer en vis usikkerhed. Holse takseredes i 1664 til 92 tdr. htk., hvortil kan lægges landsbyhovedgården Holsegårds 22 tdr. htk., ialt 114 tdr. Den høje taksering skyldes formentlig delvis de rige skove. Alene bøndergårdene takseredes til 191 svins olden i 1664. Ejerlavet var da også endnu o. 1800 præget af skov, jvf. stednavneendelsen -ved. I 1682 nedsattes takseringen brat bl.a. på grund af et ret ekstensivt tovangsbrug (med en mindre mark i årlig drift tilknyttet) - til 52 tdr. htk., hvortil kom Holsegård med 14 tdr. htk. Inden 1844 faldt bondebebyggelsens hartkorn til 42, som følge af at Holsegård i 1700-tallet øgedes med 10 tdr. htk. og således i 1806 (inkl. skovskyld) var på 25 tdr. htk. Bortset fra landsbyhovedgården Holsegårds vækst synes der ikke at være sket grænseændringer i ejerlavet. Et Gammeltoftenavn vidner om landsbyens tidligere placering. Holse blokudskiftedes i 1801, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere I 1438 ejede Henning Podebusk 4 gårde i Holse. I løbet af 1440’erne blev hele landsbyen opkøbt af Eggert Frille, en berygtet godssamler og kronenes lensmand på nabohovedgården Oregård. Herefter bruger Eggert Frille og senere svigersønnen Bent Bille bønder i Holse som en slags fogeder over de vidtstrakte besiddelser. Fra 1480-91 er 'fogeden' beskeden mand Hans Olsen i Holse, men i 1495 nævnes han af Holse, hvilket indikerer væbnerstatus. Ved skiftet efter Eggert Frilles datter i 1504 er Hans Olsens gård da også nævnt først, og til denne er yderligere lagt 1 gård. I skattemandtallet 1511 nævnes Holsegård som hovedgård med 4 ugedagstjenere. Men byens gårde (8 gårde og 6 småbol, dvs. småbrug,) splittedes ved arvedelingen i 1504. I første halvdel af 1600-tallet oprettedes der på ny en hovedgård Holsegård i byen af 2 bøndergårde. Til den lille hovedgård hørte der i 1664 2 gårde i Holse, nedens nabohovedgården Oregård havde 4 gårde. 100 år efter ejede Holsegård imidlertid hele byen, der bestod af 8 egaliserede gårde, foruden huse. Overgangen til selveje forløb hurtigt og var allerede afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Inklusive Holsegård var byen i 1504 på 8 gårde og 6 bol. Af de sidste lå 2 i 'Holse Bjerg' (måske Åbjerg?). I forbindelse med Holsegårds oprettelse daler gårdtallet med 2-3 inden 1664. I 1742 fik Holsegård tilladelse til at lægge yderligere 2 gårde under hovedgården, og vel i forbindelse hermed egaliseredes byen på et gårdtal på 8. En almindelig ekspansion i gårdtallet frem til 1844 afløses af tilbagegang inden 1903. Antallet af huse var allerede højt i 1787 og stiger markant frem til 1844 i forbindelse med overgangen til selveje. Befolkningsvæksten i det 19. årh. overstiger ligeledes det normale. Gårdene var i 1684 forholdsvis små. Gårdene egaliseredes mellem 1742 og 1764 på et niveau o. 5 tdr. 5 skp. Desuden oprettedes en husmandsbrugsklasse med hver 3 skp. htk.

Areal
272 ha heraf opdyrket 1688: 80% (fejlagtig jfr. beskrivelse). Incl. Holsegård.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1801

Udskiftningstype
Blokudskiftning store uregelmæssige blokke - Holsegård har fået bl.a. den Ø del af ejerlavet (=Hårslev sogn).


Morten Korch arkiv. Gården Bro Skovgård i Holse ved Brenderup


Forfatteren Morten Korchs gård, "Bro Skovlund" i Holse ved Brenderup