Holmegaard Glasværk


Luftfoto fra Holmegaard Glasværk.

Intro

Holmegaard Glasværk begyndte produktionen af glas i 1825, og er dermed Danmarks ældste glasværk. I 2008 gik glasværket konkurs og Holmegaard-mærket blev overtaget af Rosendahl A/S.

Historie

I 1823 ansøgte lensgreve Christian Danneskiold-Samsøe den danske konge om tilladelse til at anlægge et glasværk i Holmegaards mose. Han døde dog samme år uden at have fået svar på sin ansøgning. Lensgrevens enke, Lensgrevinde Henriette Danneskiold-Samsøe modtog kongens tilladelse kort efter sin mands død. Hun besluttede at videreføre projektet.

Glasværket blev placeret i mosen, fordi der var nok af det nødvendige brændsel til brug i glasovnene. Hun indkaldte en norsk glasmager, som hed Christian Wendt. Han var fra Hadelands Glasværk og sammen med sin søn Peder byggede han den første glashytte- og ovn.

Den 5. november 1825 startede man produktionen med mørkebrune og mørkegrønne flasker.
Senere fremstillede glasværket også drikkeglas i klart glas. Drikkeglassene blev fremstillet af glasmagere, som blev hentet fra Bøhmen.

Holmegaard Glasværk var ikke kun en fabrik. Af de første glashytter udviklede sig gennem årene
en hel lille landsby med bageri, skole og kapel.

Det gik fremragende med produktionen og i 1847 byggede man en filial specielt for produktion af flasker. Filialen var Kastrup Glasværk på Amager, og denne fabrik overtog snart hele produktionen
af flasker. På Holmegaard Glasværk fortsatte man med serviceglas fx vinglas, karafler, skåle.
Desuden fremstillede man også en del emballageglas og medicinglas.

I 1873 blev fabrikken i Kastrup solgt til et privat aktieselskab. Formålet var at skaffe penge til en modernisering af ovnene på Holmegaard. Man byggede også den nuværende ”gamle hytte” med sin høje spidse gavl beklædt med vildvin. Det blev Holmegaards mest karakteristiske profil.

Omkring 1900 var Holmegaard udstyret med tre ovne og havde ca. 200 medarbejdere. Tørv blev stadigvæk brugt som brændsel. Derfor var der i månederne maj-august til tider 4-500 mand på mosen, for at skære den nødvendige mængde tørv. Senere fik man også maskiner, der æltede tørven med vand. Brugen af tørv stoppede fra 1925, efter eksakt 100 års forløb.

Under den 1. og 2. verdenskrig brugte man i visse år tørv igen, men efter krigen gik man over til brug af olie. Senere også gas og elektricitet.

I 1965 blev Fyens Glasværk og Kastrup Glasværk lagt sammen med Holmegaard Glasværk.

Holmegaard Glasværk fusionerede med Royal Copenhagen i 1985, men blev frasolgt i 2004.

I 2008 gik fabrikken konkurs, hvor varemærket ”Holmegaard” blev overtaget af den danske virksomhed Rosendahl A/S.

I marts 2010 var den gamle glasværksbygning på tvangsauktion. Den blev overtaget af Sparekassen Faaborg.


Holmegaards kunstnere

Indtil 1920’erne producerede man glas til dagligbrug i Danmark. Der blev udført samme glas over hele Europa. Man kopierede fra hinanden, da man ikke havde nogen designere eller kunstnere knyttet til glasværkerne. Dette begyndte at ændre sig. Først i Frankrig, og senere også i de øvrige europæiske lande.

I Danmark blev den første kunstner, Orla Juul Nielsen, knyttet til Holmegaard i 1924. Han var egentlig ansat af Den kongelige Porcelainsfabrik for at tegne glas. Hans samarbejde med Holmegaard varede kun i få år.

Arbejdet med design blev forsat af arkitekten Jacob E. Bang. Han blev fastansat, som kunstnerisk leder i 1928. Han havde en lang række store succeser, specielt med hans berømte røgfarvede glas og ølglasset Hogla. Med de succeser har Holmegaard fået et navn i kunstindustri. I 1942 forlod han glasværket, men vendte i 1956 tilbage. Denne gang dog på Kastrup Glasværk.

Da Jacob E. Bang forlod glasværket, blev hans efterfølger Per Lütken. Per Lütken fandt hurtigt sin egen stil, og blev kendt for sine kraftige glas, såsom Tivoli, Skibsglas og Kroglas. Per Lütken arbejdede over 50 år på Holmegaard Glasværk.

Glaskunstner Michael Bang, søn af Jacob E. Bang, kom til glasværket i 1968. Han forstod at kombinere det enkelte og praktiske og blev en af de fineste glaskunstnere.

Mange dygtige og kreative designer kom til Holmegaard Glasværk. De blev på Holmegaard for en kortere eller længere periode, og havde succeser med deres design.

Der var fx Jette Frölich, som udførte fine julemotiver på bl.a. Michael Bangs flasker og kagedåser.

Den amerikanske glaskunstner Hinz Darryle tegnede servicet Neptun i året 1987.

Ægteparret Christer og Christel Holmgren havde mange succeser. Specielt deres bar serie ”Blå time” var meget succesrige.

Sidse Werner begyndte først at arbejde for Odense Glasværk i 1972. Senere også for Kastrup og Holmegaard. Hun tegnede lamper og blærefyldt kunstglas m.m.

Torben Jørgensen var mere end 25 år tilknyttet til Holmegaard. Han tegnede mange smukke og funktionelle brugsting.

I 1997 begyndte Peter Svarrer at arbejde sammen med Holmegaard. Han er kendt for sin belysningslinje i klassiske skandinaviske stil. Desuden er han ansvarlig for en lang række brugsgenstande i moderne og specielle design.

Der var også mange andre designer tilknyttet til Holmegaard Glasværk. Sammenspillet af designernes kreativitet og dygtige glasmagere hjalp Holmegaard Glasværk at etablere sig både national og international.


Arbejderfamiliernes liv omkring 1900

Holmegaard Glasværk ansatte funktionærer og faglærte arbejdere dvs. glasmagere og slibere og ufaglærte arbejdere. Det fleste af glasmagere var født eller opvokset på glasværket. De nedstammede fra tidligere indvandrede udenlandske glasværksfolk. På dette tidspunkt var det
også typisk, at faget gik fra far til søn.

Det var sædvanligt at glasmagere giftede sig med piger, som opvoksede i samme omgangskreds. Sliberne derimod stammede fra et landmiljø. De fleste af dem var sønner af husmænd, arbejdsmænd og håndværkere i omegnen. Nogle stammede fra København og nogle var udlændinge. For sliberne gjaldt også at de sædvanligt giftede sig med piger fra samme miljø.

Holmegaard Glasværk opførte boliger til de ansatte, købmandsbutik, marketenderi, kro, katolsk kapel og skole. Formålet med at bygge boliger var at løse medarbejdernes boligproblem, på grund af glasværkets placering i mosen. Desuden skulle medarbejderne også altid stå til rådighed. På dette tidspunkt var der mangel på arbejdskraft. Man forsøgte alt til at lokke arbejdskraft på glasværket, og det var en fordel til at kunne tilbyde en bolig.


Hverdag
Arbejdsdagen begyndte kl. 6.00 om morgenen med frokostpause fra kl.8.30 til 9.00.
Middagspausen var fra kl. 12.00 til 13.00 og om eftermiddagen havde medarbejderne en eftermiddagspause fra kl. 14.45 til 15.15. Fyraften var kl. 18.00. Glasmageren arbejdede ved
ovnene i hytten og sliberne sleb mønstre på de færdige glas i sliberiet.

Konerne var derhjemme og passede hus og børn. De var hele dagen beskæftiget med madlavning, syning, vask, børnepasning m.m. Vand var ikke indlagt i lejlighederne, og derfor måtte konerne hente vand ved den nærmeste vandpost. Det var et vigtigt samlingssted for dem. Dagens varme måltid blev serveret kl. 12, når mændene kom hjem i arbejdspauserne.

Mange af de daglige indkøb blev fortaget i Glasværkets købmandsbutik. Fabrikken havde lejet butikken ud. På dette tidspunkt var to slagtere som kørte rundt med deres varer. De kørte også hen til glasværket. Det samme gjaldt også for bageren, ostehandleren, ølhandleren og fiskemanden fra omegnen. Det nærmeste købstad og indkøbssted på den tid var Næstved, som var 7 km fra glasværket.

I 1830’erne oprettede Holmegaard Glasværk en skole. De skolepligtige børn på glasværket gik i glasværkets skole. Børn blev benyttet til lettere arbejde i hytten. Før fabriksloven af 1873 havde børnene arbejdet i hytten fra de var 6 år, men derefter kun der de var fyldt 10 år. Det var også næsten kun drengene, som arbejdede i hytten. Den ene uge gik de i hytten fra kl. 6 morgen til kl. 12.00 og i skolen fra kl. 13.00 til kl. 16.00. Den anden uge gik de i skole fra kl. 8.00 om morgen til kl. 12.00 og i hytten fra kl. 13.00 til kl. 18.00 om aften. Skoletiden måtte passe med arbejdstiden.

Når en medarbejder blev for gammel og svagelig, fik han sædvanligvis et mindre anstrengende arbejde. Fabrikken bidrog desuden med visse legatydelser til pensionerede arbejder og enker.


Fritid
Arbejdsdagene var lange, men medarbejderne havde alligevel mange forskellige fritidssysler.

Hver lejlighed var udstyret med et stykke havejord. Om sommeren hørte haverne til en del af fritidsaktivitet. Man avlede kartofler og grøntsager og dyrkede blomster.

Om vinteren plejede mændene om søndagen at gå på kroen for at spille kort og drikke øl.

Omkring 1900 var der også mange foreninger fx hornorkester, stryge- og musikforening, sangforening, læseforening, dramatisk forening, skøjteløberforening, skiveskydningsforening og fugleskydningsselskab. Glasværkets medarbejdere samt deres familier kunne være medlemmer.

Hvert år holdt foreningerne en fest. Fabrikken arrangerede også en fest for de ansatte ved juletid, en for de faglærte og funktionærerne, en for børnene og en for de ufaglærte.

På alle disse fest mødte man de samme mennesker, som man kendte fra sit arbejde, fra foreningerne og det daglige fritidsliv.