Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Holme
Intro
Holme er nævnt første gang 1462 i formen Holme. Navnet er en form af holm, der betyder forhøjning i eng- eller mosedrag.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 1.629 ha store ejerlav, der rummer dobbeltbyen Gislev Gislev-Holme, var i 1682 39% opdyrket. De to byer havde da trevangsbrug og dyrkningsfællesskab. Holme vurderedes i 1684 til 104 tdr. htk. Ejerlavet rummer en god del skov og Holmes andel takseredes i 1664 til ikke mindre end 148 svins olden. I 1682 oplyses det, at Gislev Holme har sin grund udi Gislev bys marker. Dobbeltbyen er koblingsplaceret over et engforløb. Af det oprindeligt meget store ejerlav er senere udskilt torpbebyggelserne Fjellerup, Ravndrup (?), Lamdrup og mod nord Derup og Ammendrup, der begge nedlagdes igen. Holme blokudskiftedes fra 1789, og siden er 10 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Byen domineredes endnu i senmiddelalderen af selvejerbønder, hvoraf der i 1537 fandtes 12. Endnu i 1664 var der 8 selvejere tilbage. Den indensogns hovedgård Lykkesholm havde da erhvervet 9 gårde og 5 huse i byen. Endnu i 1768 havde Lykkesholm 9 gårde, hvoraf de 7 var egaliserede, medens Krumstrup havde 4 egaliserede gårde og Mullerup 1 gård. Overgangen til selveje skete trinvis og var endnu langt fra afsluttet i 1903. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen er stort set uforandret fra 1610 til 1774, men stiger herefter markant i forbindelse med overgangen til selveje, ligesom hus- og befolkningstallets vækst i det 19. årh. ligger klart over det normale. Gislev og Gislev-Holme var i færd med at udvikle sig til bymæssig bebyggelse. Gårdene var i 1684 gennemsnitlig af normal størrelse. Byen blev udsat for en række lodsejervise egaliseringer men ikke for nogen totale egaliseringer.

Areal
omfatter både Holme og Gislev. 1.629 ha heraf opdyrket i 1688: 39%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1789

Udskiftningstype
Blokudskiftning uregelmæssige blokke - det nordsyd gående skel i hele ejerlavets udstrækning øst for byerne opstået ved den lodsejervise udskiftning.