Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Holmdrup
Intro
Holmdrup er nævnt første gang 1470 i formen Horbedroppe. Forleddet er mandsnavnet Hornbori. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 718 ha store ejerlav var i 1688 kun 37% opdyrket, hvilket er i overensstemmelse med ejerlavets store indhold af skov omkring 1800. På grund af den ekstensive udnyttelse takseredes byen ret lavt til 84 tdr. htk. i 1684 mod 108 tdr. i 1844. En Gammeltofte vidner om den vikingetidige forgænger for den nuværende bebyggelse. Holmdrup strimmeludskiftedes i 1781, og næsten samtlige gårde udflyttedes straks, hvorfor det er vanskeligt at erkende den oprindelige struktur. Godsejere og selvejere Under Nyborg len lå i 1563 6 selvejergårde i Holmdrup, hertil kom 3 fæstegårde, der indtil reformationen havde tilhørt stiftet. I 1580 bortmageskiftede kronen de 3 stiftsgårde og 1 kirkegård i Holmdrup til nabohovedgården Klingstrup. Herefter havde kronen i 1664 6 selvejergårde tilbage, medens Lehnskov i 1664 havde 4 gårde og 2 huse. Kronens 6 selvejergårde var imidlertid i 1664 forlenede til Claus von Rønnow, der oprettede Holmdrup gård (senere Fruergård) af 2-3 gårde og senere yderligere forøgede den. 1733 indlemmedes den i baroniet Lehn (Hvidkilde). Baroniet besad i 1781 øjensynlig hele byen: 13 gårde og 20 huse. Endnu i 1844 var byen i sin helhed fæstegods, men inden 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde var i 1500-1700-tallet omkring 13. I forbindelse med overgangen til selveje steg gårdtallet til 18, medens hus- og befolkningsvæksten i det 19. årh. derimod havde begrænset omfang. Allerede i 1700-tallet var der dog et betydeligt antal huse i byen, muligvis som følge af Holmdrupgårds eksistens. Gårdene var i 1684 i gennemsnit forholdsvis store. Byen egaliseredes i forbindelse med udskiftningen.

Areal
718 ha heraf opdyrket 1688: 37%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1781

Udskiftningstype
Strimmeludskiftning.