Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Holev
Intro
Holev er nævnt første gang 1383 i formen Horløf. Forleddet er muligvis Hori, som betyder ’at drive hor’. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggendeDet 382 ha. store ejerlav, hvoraf ikke mindre end 53% var opdyrket i 1688, blev ved matriklen af 1688 ansat til 78 tdr. htk., i 1844 til 71 tdr. htk. Klarskovgård, der allerede omtales i 1300-tallet, er øjensynlig opstået på Holevs oprindelige ejerlavsområde. En vikingetids/ ældre middelalderbebyggelse er konstateret ved Møllelavet, hvilket formentlig forklarer det af kulturlandskabets ubundne skelforløb her. Ved udgravninger i Holev fandtes bebyggelseskontinuitet tilbage til det 11. århundrede (lit. T. Jeppesen: Middelalderlandsbyens opståen 1981). Godsejere og selvejereUnder den nærliggende Bullerup hovedgård lå i 1383 Klarskovgård og 3 gårde i Holev. Med grundstamme i dette gods lykkedes det i løbet af 1400-tallet for Sten Basse og senere Antvorskov Kloster at samle Klarskov og hele Holev by på nær en gård, der i de følgende århundreder lå til den indensogns hovedgård Vejrupgård. Klostergodset kom via kronen i 1584 til Skovsbo (Klarskov samt 10 gårde og 1 gadehus i Holev). I 1681 erhvervede Ulriksholm imidlertid halvdelen af byens gårde, og det lykkedes ikke senere at gensamle byen. Overgangen til selveje fuldførtes stort set i første halvdel af 1800-tallet. Landsbyens udviklingAllerede i 1429 synes byen at have bestået af 9 gårde (foruden Klarskovgård), hvortil omkring 1500 kom et bol, der imidlertid senere nedlagdes igen. Gårdtallet holdt sig således stort set konstant på 9 fra 1429 til 1774. Overgangen til selveje befordrede imidlertid en forholdsvis kraftig ekspansion i gårdtallet ligesom hus- og befolkningstal stiger lidt over det normale i løbet af det 19. århundrede. På trods af de centraliserede besiddelsesforhold frem til 1681 blev landsbyens gennemgående meget store gårde ikke egaliseret i denne periode. Ved udskiftningen blev gårdene dog lodsejervis gjort lige store i hartkorn. På denne tid var Sellebjerg og Vejrup de største lodsejere i byen. (Litt. E. Porsmose: Stordrift og fællesdrift. Fynske Årbøger 1978).

Areal
38 2 ha heraf opdyrket 1688 : 53%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
Blokudskiftning.