Hoby - bopladsen]


Rødby Fjord før inddæmningen i 1872. Kort: KMS


Udgravningsfelter i Hoby i 2012. Foto: Museum Lolland-Falster.


En udgravning med offentlig bevågenhed. Foto: Museum Lolland-Falster.


Potteskår i lergulv. Foto: Museum Lolland-Falster.


Udgravning af en hustomt. Foto: Museum Lolland-Falster.


Husene på bopladsen markeret med blå kasser. Kort: KMS og Museum Lolland-Falster.

Intro

Ved Hoby på Lolland ligger en stor og velbevaret boplads fra jernalderen. På et tidspunkt i årtierne efter Kristi Fødsel var bopladsen hjemsted for en mand, som ved sin død, var én af Sydskandinaviens mest velhavende mænd.

En særlig boplads

Over en periode på knap 200 år boede der folk i pladsens store langhuse. Bopladsens mange rum, indenfor og udenfor husene, dannede rammen om menneskers liv. Bopladsen i Hoby var et sted hvor folk fra egnen samledes, måske for at udveksle varer, måske for at høre nyt fra omverdenen.

Når man for 2000 år siden ankom til pladsen, måtte man bevæge sig igennem et åbent, afgræsset fjordlandskab med spredte klynger af stævnings-hasselkrat. Fjordarme fra den fladbundede Rødbyfjord strakte sig langt ind i land. På det højeste punkt, midt på et næs ved fjordens vestlige bred, lå bopladsen. I midten af bopladsen lå de store langhuse side om side. Med en bredte på 6,5 meter, og en længde på 25 - 27 meter, var disse huse store for sin tid. Modsat hvad der var typisk i perioden, var der i disse langhuse ingen stald – det var udelukkende huse til mennesker. Rundt om de store huse, i kanten af bebyggelsen, lå de små huse spredt. Hvad der er foregået i de små huse vides ikke, men det er muligt at det var her pladsens værksteder og stalde lå. I et aktivitetsområde nord for husene, fandt arkæologerne kogegruber, store deponeringer af dyreknogler, samt et 18 meter stort anlagt vandhul.


En velbevaret boplads

Da der i 1999 blev iagttaget keramik og mørk jord i markerne på ved Hoby, var man klar over, at der her var tale om en særlig plads. Prøvegravninger i 2001 og 2005 viste, at dele af den store boplads var særdeles godt bevaret. Fra 2010 til 2015 har Museum Lolland Falster, i samarbejde med Nationalmuseet, årligt foretaget udgravninger på bopladsen. Bevaret, under kun 15 cm muld, fandt man jernalderhusenes kraftige lerstampede gulve. Disse gulve var opbygget af et 10 cm tykt, massivt lerlag. Ved de arkæologiske udgravninger kunne man se, at efterhånden som gulvene var blevet slidt, havde man repareret hullerne, og rette gulvet af ved at tilføje nye tynde lag af ler. Således er gulvene, som årene er gået, vokset i tykkelse fra 10 til 19 cm. På den måde er affald fra aktiviteter inde i husene blevet aflejret i gulvene, således at vi i dag kan få indblik i hvad der er foregået inde i husene. I de store huse er der blevet spist og drukket i stor stil. Når et hus var blevet gammelt og udtjent rev man det ned, og byggede et nyt på samme sted. På den måde er jordlagene i Hoby vokset fra at være et 15 - 20 cm tykt muldlag til, efter 200 år, i slutningen af ældre romersk jernalder, at være et kulturlag på op til 120 cm. At de centrale dele af bopladsen i Hoby er så umådeligt godt bevaret skyldes ene og alene, at bopladsen ikke har været dyrket med moderne landbrugsredskaber. Marken har været dyrket i nyere tid, men med en lille, ældre traktor.


Stormandsgård med romerske forbindelser?

Selvom det ikke er sikkert, at man fra bopladsen i Hoby har haft direkte kontakter til det romerske kejserrige, er der alligevel nogle aspekter ved denne plads, som viser, at bopladsen i Hoby har haft en særstatus blandt bopladserne i lokalområdet, samt en særlig forudsætning for at opretholde kontakter til omverdenen. Bopladsens beliggenhed få hundrede meter fra det sted, hvor man i 1920 fandt den udsædvaneligt rige mandsgrav, med mange romerske luksusvarer, samt det faktum, at bopladsen og graven er samtidige, samt visse tekniske lighedspunkter imellem keramik fundet i graven, og keramik fundet på bopladsen, indikerer, at der er en klar sammenhæng mellem bopladsen og den rige grav. Endvidere er etableringen af bopladsen, i slutningen af førromersk jernalder, samtidig med et lidt ældre gravfund gjort i 1897. Dette fund var af en kremeret mand, som var begravet i en fin bronzesitula(bronzekar). Denne bronzesitula var, som flere af genstandende fra den anden grav, fremstillet i Italien. I graven lå også resterne af en sværdskede af jern. Det er disse rige gravfund, som peger på, at der har været kontakter til det europæiske fastland, og dermed også det romerske kejserrige. På bopladsen synes tegnene på kontakt til det ekspanderende Romerrige, ikke at være særligt markante. Alligevel adskiller bopladsen i Hoby sig fra mange af de samtidige, almindelige bopladser i Sydskandinavien. På dette tidspunkt, hvor bebyggelsen i almindelighed har ligget spredt i landskabet, og hovedsageligt har bestået af enkeltliggende gårde, springer bopladsen i Hoby med sin tætte klynge af store huse i flere faser, i øjnene som noget særligt. Bopladsen i Hoby er placeret centralt på Lolland, på et næs lidt ude i Rødbyfjord. På dette sted har man kunnet kontrollere adgang i hele fjorden, såvel som adgangen ad fjordarme og åer, til store dele af det lollandske landskab. Samtidig har man haft let adgang til den handelsrute, som formentlig har løbet forbi Lolland. Fra bopladsen har vi meget store mængder fund af dyreknogler fra forskellige husdyr, som kunne pege på, at Hoby var et sted man rejste til, og at man ved særlige lejligheder, f.eks. i forbindelse med dyreavl og/eller forarbejdning, f.eks. garvning af skind o.lign., bragte sine dyr dertil. Om der i Hoby var tale om et dyrehold som rakte ud over det domestiske produktionsmodus er ikke endeligt afklaret. Disse forhold er med til at fremhæve Hoby som et sted, som for 2000 år siden havde en helt særlig position i samfundet.


Førkristne kultpladser

Resultaterne af udgravningerne ved Hoby indgår i forskningsprojektet ”Førkristne Kultpladser”. Projektets hovedformål er at udforske og undersøge den førkristne religions baggrund, kendetegn og ritualer. Dette belyses ud fra fire forhistoriske pladser med stormandsgårde: Tissø og Toftegård på Sjælland, Gudme på Fyn og Hoby på Lolland.


Links og litteratur

http://www.aabne-samlinger.dk/museumlollandfalster/udforsk/vild-med-arkaeologi/hoby/

http://vikingekult.natmus.dk/foerkristne-kultpladser/noeglepladserne/hoby/

Müller, S., 1900, Et fund fra overgangen mellem den førromerske og den romerske tid. Aarbøger for Nordisk Oldkyndighed og Historie 1900, 148-153. Friis Johansen, K., 1923, Hoby-fundet. Nordiske Fortidsminder II. 1923 Eggers, H. J., 1951, Der römische Import im freien Germanien. 1951. Klingenberg, S., 2006, Hoby- en stormandsslægt fra tiden omkring Kr. fødsel. Nationalmuseets Arbejdsmark 2006, 101-113. Blankenfeldt, R. & Klingenberg, S., 2010, The Hoby Project. Arkæologi i Slesvig/Archäeologie in Schleswig (2010). The 61st International Sachsenssymposium 2010, 9-17. Haderslev. Hansen, K. K., 2010, En stormandsgård ved Hoby. Årsskrift Museum Lolland- Falster 2010, 10-11. Jørgensen, L. & Drotner, S., 2010, Førkristne Kultpladser – et forskningsprojekt omkring jernalderens og vikingetidens hedenske religion. I: H.C. Gulløv, C. Paulsen & B. Rønne (red) Nordlige Verdner – ændringer og udfordringer - Rapport fra workshop 1 på Nationalmuseet 29. september 2010. Klingenberg, S., 2011, Hoby – a chieftain´s residence from the centuries around the birth of Christ. In (Editor) Boye, Linda: The Iron Age on Zealand Status and Perspectives. Nordiske Fortidsminder, Series C, volume 8. Copenhagen 2011, 31-41. Klingenberg, S., 2011, Årets udgravning på bopladsområdet ved Hoby. Årsskrift Museum Lolland-Falster 2011, 38-41. Hansen, K. K., 2015, Jernalderbopladsen ved Hoby – et stormandssæde med kultfunktion? Månedens artikel fra Museum Lolland Falster, februar 2015 Nielsen, A. J., 2015, Børn, voksne, en lille kop og den store verden. En af keramikkens fortællinger fra jernalderbopladsen i Hoby. Månedens artikel fra Museum Lolland Falster, juni 2015