Hjultorv


Hestevogn med affald på Hjultorv


Danmarks mindste rytterstatue på Hjultorv.


Hjultorv.


Rytterstatuen på Hjultorv.

Intro

Navnet Hjultorv henviser til, at bønderne kørte til torvs med varer på aksel, det vil sige på vogne. Hjultorv har eksisteret siden 1400-årene.

Danmarks mindste rytterstatue!

Rytterstatuen på hjultorv forestiller Skovklosters grundlægger Peder Bodilsen til hest. Peder Bodilsen og hans familie havde store jordegodser i Næstved og det sydøstlige Danmark. Næstved nævnes for første gang i Bodilslægtens gavebrev fra 1135, men Næstved er væsentlig ældre.

Statuen blev rejst i forbindelse med Næstveds 800 års jubilæum i 1935. Det er kunstneren Mathilius Schack Elo (1887-1948), der har lavet den 42 cm høje bronzestatue. Urban Hansen-Reistrup (1893-1973) har stået for den snoede murstenssøjle og mindebrønden, som får statuen højt til vejrs.

Mathilius Schack Elo var uddannet som billedhugger på Kunstakademiet i København, og han var ligeledes uddannet stukkatør og konservator. Han arbejdede i mange år som konservator på Glyptoteket.

Urban Hansen Reistrup var maler og arkitekt og boede i Næstved.