Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hjortø
Intro
Hjortø er nævnt første gang i det 13. århundrede i formen Hiortø. Forleddet er navneordet hjort. Efterleddet er ø.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 121 ha store øejerlav var i 1684 kun 29% opdyrket, hvilket stemmer overens med forekomsten af store strandengsarealer. Byen havde alsædebrug i 2 vange og takseredes i 1688 til 9 tdr. og i 1844 til 14 tdr.htk. Kronen havde i 1200-tallet heste på øen, og bebyggelsen er formentlig fremvokset i senmiddelalderen. Indtil 1555 hørte Hjortø under Bjerreby sogn, men lagdes herefter til det nydannede Drejø sogn. Byen blokudskiftedes i 1832, og siden er 2 af byens 4 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Øen tilhørte allerede i 1200-tallet kronen og vedblev hermed endnu i 1664. Efter krongodsudlæggene kom øen formentlig til Skovsgård på Langeland og senere under stamhuset Thorseng (Valdemarslot). I 1844 lå Hjortø under grevskabet Tranekær. Endnu i 1903 var stort set hele byen i fæste. Landsbyens udvikling I 1572 var der 2 gårde med 4 brugere på øen. Senere er gårdene delt således, at øen i 1664 bestod af 4 egaliserede ottendelsgårde, der var lige i udsæd og landgilde. Senere kom en femte gård til, men bebyggelsen beholdt sit egaliserede præg. Gårdene var i 1688 meget små, således som det er typisk for småøerne, hvor fiskeriet har udgjort en væsentlig del af næringen. Byen fremstår allerede som egaliseret i 1664, og det egaliserede præg holdt sig endnu i 1903.

Areal
121 ha heraf opdyrket 1688: 29%.

Driftssystem
Alsædebrug

Udskiftningsår
1832

Udskiftningstype
Blokudskiftning