Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hjorslev
Intro
Hjorslev er nævnt første gang 1472 i formen Hiorsleff. Forleddet er rimeligvis en form af mandsnavnet Hiort. Efterleddet er ’-lev’, der formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 329 ha. store ejerlav var i 1682 58% opdyrket. Byen havde da alm. trevangsbrug og takseredes til 86 tdr. htk. I 1844 nedsatte taksationen til 69 tdr. Ejerlavsgrænserne er præget af en række reguleringer mod syd og vest. Ved husmandskolonien Tokkendrup sydligst i sognet lå indtil 1400-tallet en landsby af samme navn. Tokkendrup mark synes delt mellem Hjorslev, Dagstrup og måske Nislev. Nord for Tokkendrup minder gårdnavnet Ørkebygård om endnu en nedlagt landsby, Ørkeby, der synes nedlagt først i det 16. årh. I 1555 fordeltes Ørkeby mark permanent på 7 gårde i nabolandsbyerne Nislev, Hjorslev, Otterup, Østrup og Daugstrup. Også denne fordeling har givetvis påvirket ejerlavsskellene, ligesom hovedgården Nislevgårds ekspansion kan have spillet ind. Hjorslev strimmeludskiftedes i 1793, og siden er hovedparten af gårdene nedlagt/udflyttet. Godsejere og selvejere Skt. Knuds Kloster og Skt. Hans Kloster havde del i de to nedlagte landsbyer, og sidstnævnte kloster ejede også 2 gårde i Hjorslev, medens 3 selvejere i byen hørte under Næsbyhoved Len i senmiddelalderen. Hovedparten af gårdene hørte dog under adelige godsejere. Efter Nislevgårds oprettelse sidst i 1500-tallet erhvervede hovedgården 4 gårde i byen inden 1664 (1610), medens Østrupgård i 1664 ejede 2 gårde. Efter krongodsauktionen i 1700-tallet lå byen endnu i 1844 som fæstegods under Nislevgård og Ørritslevgård. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes uforandret fra 1600-tallet til 1903, medens hus og befolkningstal eksploderer i sidste halvdel af det 19. årh., hvor Hjorslev udvikler sig som en del af stationsbyen Otterup. Gårdene var i 1688 forholdsvis store. Byen synes egaliseret på udskiftningstiden.

Areal
329 ha heraf opdyrket 1688: 58%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1793

Udskiftningstype
Strimmeludskiftning. I ejerlavets udkant findes der blokudskiftning.