Hjelmholt købmandsforretning


Hjelholt købmandsforretning . Langs gavlen skilte med LMAF og foderstoffer


Interiør fra kbm. Skaftes forretning i Hjelmholt


Hjelmholt købmandsforretning med benzinstander og redskaber til højre


Sådan ser bygningen ud i dag , efter at alle udbygninger og skure er væk

Intro

Hjelmholt købmandsforretning var en blandet landhandel, der også handlede med korn og foderstoffer

forretningen

Købmanden 1912-17 hed Bernhard Rasmussen, hvorefter Jens Skafte overtager forretningen. Der er et interiørfoto fra Skaftes tid.
16/3 1926 overtager Johannes Wichmann Clausen forretningen.I købekontrakten nævnes foruden almindelige købmandsvarer et cigarskab med glasdør, 1 opredt seng, 10 høns og 1 hane. Hele herligheden kostede 28.000 kr.
Han udvider med handel med korn for LMAF,( der står for Land Mændenes Andels- foderstofforretning), som han for spøg kalder L(ollands) M(est)A(nsete) F(orretning) og foderstoffer. Købmanden er pligtig til at sælge bindegarn, der skal bruges til den kommende høst(-til selvbinderne). Magasinet blev opført bagved forretningen. Her lå der også en stald. Skafte havde heste, men Clausen brugte stalden til opbevaring af tjæretønder, maling og andet til gårdenes vedligeholdelse. Der var også læsket kalk til hvidtning af gårdenes bindingsværk. Købmanden havde en grav, hvor kalk og vand blev blandet. Det kogte op, så man skulle passe på ikke at få det på huden. Hvis det ramte øjnene, kunne man blive blind.
Der kom skibe til Urne havn med kali og superfosfat til jordforbedring. Det kom i løs vægt og skulle øses op i sække.
!935 og 1938 blev der lavet tilbygninger til huset.


butikken

Indtil 1941 brugtes petroleumslamper til belysning. Clausen sørgede omhyggeligt for, at de ikke sodede. Før der kom elektricitet, blev kaffen "malet" hos Jepsen i Tilegade, Nakskov. Købmanden bestilte 5 kg. ad gangen. Det blev sendt med Nakskov-Kragenæsbanen, så han kunne hente det 10.30. Kaffe var dyrt, så det blev drøjet med Richs ( Det er Richs, der drik`s) eller Danmarks(Det er Danmarks, der du`r).
Fra Bjelbo i Vejlegade købtes poser til mel, gryn og andre varer, der skulle vejes af- samt brunt indpakningspapir.
Mel afvejedes i 5 kg. lærredssække,(Disse kunne siden laves til fine lommetørklæder)og sukker i 5 kg. poser.
I glasdisken var der strømper, undertøj, garn, sytilbehør, knapper o.a. I den anden ende af butikken var der skovle, reb værktøj o.a.
Der var også spande med saltede norske sild. På gårdene fik karlene saltet sild til morgenmad.
Der blev også handlet med brændsel. Der kom koks i jernbanevogne til Torrig station.. Disse blev skovlet op i sække og kørt til forretningen.
Købmanden havde fast leverance til Fattiggården. Alle sognets butikker havde leverance til Alderdomshjemmet på skift- 1 uge ad gangen-, da det blev bygget.
Da biler blev almindelige fik Clausen en Shell-benzinstander. Benzinen skulle pumpes op ved håndkraft. Senere kom der en maskindrevet pumpe og diverse tilbehør til biler.
Butikken lukkede 1969, og Wichmann Clausen døde 2 år senere. Enken boede der til 1985. Den nye ejer rev skure og magasiner ned.