Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hjelmerup
Intro
Hjelmerup er nævnt første gang 1383 i formen Hyælmæthorp. Forleddet er enten mandsnavnet Hialmi eller hialm, der betyder hjelm. Efterleddet er ’-torp’, som betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 364 ha store ejerlav var i 1682 49% opdyrket. Ejerlavet takseredes i 1688 til 48 tdr. htk. og tilsvarende til 50 tdr. htk. i 1844. Byen havde i 1682 treårig rotation med 4 vange. På ejerlavets østlige tange er senere udskilt udflytterbebyggelsen Solevad (nævnt 1. gang 1510), samt enestegården Voldsgård, der hører med til Borreby bebyggelsen (1510: Borgbøg) i nabosognet. Voldsgård har navn efter et anseligt voldsted i gårdens have. Hjelmerup stjerneudskiftedes i 1796, men ingen gårde synes udflyttede.

Godsejere og selvejere
En Gammeltofte vidner om forgængeren for den nuværende bebyggelse. Ved et stort skifte i Ulfeldtfamilien i 1383 omtales 1 gård i Hjelmerup med 1 gårdsæde. I 1472 overgår den samme gård ved et nyt skifte til Lave Brock. I 1531 besad Knud Gyldenstjerne til Iversnæs 2 gårde i Hjelmerup.

Hovedparten af byen hørte dog i senmiddelalderen under gejstlige besiddere. Sct. Hans kloster havde i 1400-tallet besiddelser i Hjelmerup og tog i 1509 tingvidne på al skoven til Hjelmerup (i 1664 takseredes byen kun for 6 svins olden, medens Voldsgård da havde 24 svins olden). Dalum Kloster havde i 1533 2 gårde, medens kronen samtidigt havde 1 enkelt gård til Næsbyhoved len.

Med reformationen blev kronen således dominerende besidder og fastholdt endnu denne position i 1664, hvor de to sidste gårde var i den svenske adelsslægts Bjelkes besiddelse. Overgangen til selveje skete tidligt i Verninge sogn og var så godt som afsluttet o. 1800.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde i Hjelmerup var i 1500-1600-tallet 7. I forbindelse med overgangen til selveje steg det i normalt omfang, medens husvækstens ekspansion ligger under det normale. Befolkningsvæksten er koncentreret i perioden 1787-1845, men har for perioden 1787-1901 som helhed normal omfang. Bytomten har et reguleret præg, men der synes aldrig at være foretaget egalisering af byen.


Areal
364 ha heraf opdyrket 1682: 49%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
(Stjerneudskiftning) blokudskiftning