Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hjedding Mejerimuseum
Intro
Hjedding Andelsmejeri var ved sin opførelse i 1882 Verdens første andelsmejeri. Mejeriet er ikke længere i brug, men det står stort set uændret siden opførelsen og er i dag mejerimuseum under Museet for Varde By og Omegn.

Museet
Mejerimuseet Det lille andelsmejeri i Hjedding fremstår som da det blev taget i brug og giver et unikt billede af hvorledes f.eks. den lille originale Maglekilde-centrifuge og smørkærnen, begge drevet af dampmaskinen, i al deres enkelthed revolutionerede dansk mejeridrift. Mejeriet starter op Hjedding Andelsmejeri blev indviet den 10. juni 1882. Udgifterne på bygninger og maskiner havde da beløbet sig til 8.200 kr. Inden opførelsen af mejeriet havde lokale bønder – på en nat – udfærdiget vedtægterne for Danmarks første andelsmejeri. Alle andelshavere skulle indgå på lige vilkår og have lige indflydelse. Disse vedtægter kom til at danne grundlag for andelsvirksomheder over hele landet. Andelshaverne ansatte som mejerist J.H.M.F. Stilling-Andersen. Mejeristen skulle bogføre al mælk indleveret af andelshaverne, samt hvad han returnerede af kærnemælk og valle og solgte af smør og ost. Hver måned skulle andelshaverne have overskuddet udbetalt, og der skulle aflægges regnskab den 1. maj hvert år. Mejeristen fik sit eget værelse, der tillige fungerede som kontor. Det første år modtog mejeriet 350.000 kg sødmælk, året efter 600.000 kg, og mængden steg til med 100-150.000 kg årligt, da der hele tiden kom nye leverandører og andelshavere til. Nedrivningstruet I 1905 flyttede andelsmejeriet pga. pladsmangel til Ølgod. Det gamle mejeri lukkede, og tilbygningerne blev revet ned. Tilbage står den oprindelige bygning fra 1882. Her blev der indrettet beboelse til to familier, indtil bygningen blev solgt i 1941. Mejeriet var i fare for at blive revet ned, men De danske mejeriers Fællesorganisation overtog bygningen for at føre den tilbage til sit oprindelige udseende. I 1970 blev indledt et samarbejde med Ølgod Museum, i dag under Museet for Varde By og Omegn, som står for den daglige drift af museet på Hjedding Andelsmejeri.

Litteratur

Hjedding Andelsmejeri fra 1882. I dag er mejeriet mejerimuseum. Museet for Varde By og Omegn


Hjedding Mejerimuseum. Museet for Varde By og Omegn


Hjedding Mejerimuseum. Museet for Varde By og Omegn


Hjedding Mejerimuseum. Museet for Varde By og Omegn


Mindesten ved Hjedding Mejerimuseum. Museet for Varde By og Omegn