Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hjallese
Intro
Hjallese er nævnt første gang af Simon Bisp i Odense i 1186. Dengang i formen Hielløse. Forleddet er sandsynligvis hjald, der kan betyde fjæl eller bræt, muligvis hentydende til det materiale, som hegn er lavet af. Efterleddet er ’-løse’, der m betyder eng eller overdrev.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 826 ha. store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 56% opdyrket. Ejerlavet var på udskiftningstiden skovløst, men indeholdt store engpartier. Ejerlavet vurderedes i 1688 til 191 tdr. hartkorn og i 1844 til 165 tdr. hartkorn. Byen havde i 1688 almindeligt trevangsbrug. Ejerlavet omslutter flere naturligt afgrænsede ressourceområder, hvilket bebyggelsen også bærer præg af idet der syd for Hjallese ligger en mindre bebyggelse, Hjallese Torp, der allerede nævnes i 1600-tallet, men fortsat regnes som en integreret del af ejerlavet. Godsejere og selvejere Allerede i 1100-tallet henlagdes den senere nedlagte kirke til Dalum Kloster. Klosteret ejede i 1533 19 gårde i byen foruden et annexbol til Dalum præstegård. Efter reformationen overtog kronen klosteret. Fra 1662 til 1718 var klostergodset på private hænder, men overgik herefter til kronen igen og udlagdes som ryttergods. Kronens gods bortauktioneredes i 1764, hvor Christiansdal (Dalum Kloster) genopstod som privat hovedgård. Endnu i 1844 var en væsentlig del af byen fæstegods, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes svagt stigende fra 1511 til 1774, hvorefter overgangen til selveje ledsages af gårdvækst i normalt omfang. Husvæksten forløber ligeledes i normale baner frem til 1844, men ekspanderer voldsomt frem til 1903 i forbindelse med fremvæksten af en forstadsbebyggelse til Odense. På lignende vis er befolkningsvæksten voldsom fra 1845 til 1901. I dag udgør Hjallese en integreret del af Odense by. Gårdene i Hjallese var i 1688 meget store. Byen egaliseredes allerede mellem 1533 og 1587, og den egaliserede grundstruktur kan endnu spores i 1844. I Hjallese kirke valgtes Chr. III til konge af den fynske adel d. 9. juli 1534. Kirken befaledes nedbrudt i 1555, og stenene brugtes til Hollufgårds opførelse. En gammel rytterskole vidner om ryttertiden.

Areal
82 6 ha heraf opdyrket 1688: 56%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1781/1796

Udskiftningstype
Blokudskiftning. Hjallese Hestehave er kamudskiftet


Luftfotografi, udsigt over bebyggelsen Folkebo på Hjallesevej. I baggrunden ses Skt. Knuds Gymnasium og Odense Sygehus


Torpgården i Hjallese


Luftfotografi af Torpgården i Hjallese.


Bystævnet i Hjallese. Billedet tilhører Erling Lykke