Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hjadstrup
Intro
Hjadstrup er nævnt første gang 1404 i formen Hiøltorp. Navnets skiftende middelalderlige former vanskeliggør en tolkning. Forleddet er rimeligvis afledt af et mandsnavn, måske Hialm. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 364 ha. store ejerlav var i 1682 ikke mindre end 62% opdyrket. Byen havde da almindeligt trevangsbrug. I 1688 takseredes byen til 91 tdr. hartkorn, en taksering der i overensstemmelse med den høje opdyrkning nedsattes til 75 tdr. htk. i 1844. Ejerlavet har oprindelig haft betydelig udstrækning, men er blevet reduceret ved anlæggelsen af udflytterbebyggelsen Bladstrup, Gyrup (hovedgård 1590-1609) og Brandsby, hvilket forklarer de regulerede skelforløb mellem Hjadstrup og disse byer. Sandsynligvis står det ejendommelige skelforløb mod Nislev også i forbindelse med en (nedlagt) udflytterbebyggelse. Byen stjerneudskiftedes i 1797, men kun få gårde er siden flyttet ud eller nedlagt i landsbyen. Godsejere og selvejere I senmiddelalderen erhvervede Skt. Knuds Kloster og Skt. Hans Kloster hver 2 gårde i byen, ligesom kronen besad 2 gårde til Næsbyhoved Len, hertil kommer 1 præstegård. Endelig havde Dallund i år 1500 1 gård og 1 landbohus i byen. Endnu i 1664 dominerede kronen helt som besidder i byen, der da havde 2 ødegårde. Overgangen til selveje forløb ret hurtigt, men i 1844 ejede Nislevgård og Østrupgård dog endnu 3 gårde og 6 huse i byen. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes stigende i byen fra 1511 til 1688, hvorefter der ses et brat fald frem til 1774. En del af dette fald skyldes dog formentlig, at en række 1688-småbol ikke er regnet som gårde i 1774. Gårdstallet synes herefter ret konstant gennem det 19. århundrede, medens hus- og befolkningstal stort set tiltager i normalt omfang. Gårdene var i 1688 forholdsvis store, og byen synes aldrig egaliseret.

Areal
364 ha heraf opdyrket 1682: 62%

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1797

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning, stjernefigur i markerne lige omkring byen - blokfigur i de perifære marker.


Sprøjtehus i Hjadstrup


Hjadstrup Kirke. Billede fra DIS Danmark