Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hjærup
Intro
Hjærup er nævnt første gang 1362 i formen Hiærtorp. Forleddet er rimeligvis en form af mandsnavnet Hior, identisk med navneordet hjorr, som betyder sværd. Efterleddet er ’-torp’, der betyder udflytterbebyggelse.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det o. 1800 532 ha store ejerlav var i 1688 tilsyneladende 74% opdyrket. Det er dog muligt, at ejerlavets areal er mindsket i mellemtiden som følge af hovedgården Billeskovs fortsatte ekspansion. Ejerlavet takseredes i 1684 til 81 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 80 tdr. Dyrkningssystemet var i 1688 tovangsbrug. I 1664 takseredes byen kun for skov til 2 svins olden. En Gammeltofte (1682) øst for byen vidner om forgængeren for den nuværende by. Mod vest har Favrskov mølle gjort et mindre indhug i ejerlavet. Mod syd opbyggedes hovedgården Billeskov i 1580’erne af bl.a. gårde i Gunderskov. Inden 1667 lagdes endvidere de 2 gårde i Torpeskov under hovedgården og inden 1690 yderligere en gård fra Hjærup. Navnet Torpeskov synes yderligere at vidne om en nedlagt bebyggelse Torp vel i Hjærups ejerlav. Hjærup stjerneudskiftedes i 1786, og siden er 1 gård flyttet ud. Godsejere og selvejere Under Hagenskov len hørte i 1583 de 2 gårde i Torpeskov samt 3 gårde i Hjærup, hvoraf den ene var en selvejergård, hvis selvejerrettigheder var erhvervet fra kronen i 1491. Kronen havde i øvrigt så tidligt som i 1362 erhvervet gods i Hjærup fra Lydeke Skinkel. I 1572 klagede Kerte kirke over, at Østergård i Hjærup var kommet fra kirken. Inden 1664 synes kronens andel i byen endda øget til noget nær total dominans. I senmiddelalderen havde Ivernæs (Wedellsborg) ellers gjort sig stærkt gældende. På skiftet i 1520 fordeltes 6 gårde i byen. Billeskov hovedgård tegnede sig i 1664 kun for 5 huse, men i forbindelse med krongodsets salg og efter indlemmelsen i grevskabet Wedellsborg ejede Billeskov i 1778 6 gårde (foruden huse) i Hjærup. Erholm besad i 1773 5 gårde. Snart efter samledes hele byen under grevskabet, og landsbyen synes egaliseret i forbindelse med udskiftningen. Endnu i 1903 var byen samlet under grevskabet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde i byen er næsten uændret fra 1600 til 1903. Hustallet var allerede højt i 1600-tallet først og fremmest som følge af naboskabet til Billeskov hovedgård (jfr. Husgaden ned mod Billeskov). I det 19. årh. skete kun en begrænset ekspansion i hus- og befolkningstal. Fra 1686 til 1798 holdtes herredstinget for Båg og Vends herred i Hjærup.

Areal
532 ha heraf opdyrket 1688: 74%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1786

Udskiftningstype
Stjerneudskiftning