Historien bag Skjern-Videbæk jernbanen




Intro

I dag er der stadig spor fra den gamle jernbane mellem Skjern og Videbæk, men hvorfor er sporene her stadig den dag i dag? Der ligger en gammel historie bag skinnerne, som i dag bliver brugt som en turistattraktion.

''Hvorfor blev jernbanen oprettet i 1920? '' Allerede i 1870’erne begyndte man at drøfte etableringen af jernbanen i Vestjylland. Jernbanen blev oprettet mellem Skjern og Videbæk, men det var ikke tanken til at begynde med. Da de første drøftelser kom omkring jernbanen i Vestjylland, var hovedformålet at lave en linjeføring fra Herning til Skjern over Videbæk, men det blev i stedet til en mere direkte strækning over Kibæk og Troldhede i 1881. I 1901 dukkede et forslag om en jernbane mellem Herning og Skive op, og i oplægget til den store jernbanelov i 1908 enedes Folketinget om anlægget af en statsbane fra Skjern til Skive. Senere blev dette forslag også trukket tilbage, fordi det ville være en for dyr investering,, som ville koste 13-14 mio. Derfor blev der kun lavet en bane fra Skjern til Videbæk, dog med bemærkning om at banen senere kunne forlænges til Skive. Det kostede 2.572.000 kr. at lave banestrækningen mellem Skjern og Videbæk.

''Hvorfor ophørte jernbanestrækningen i 1981? '' Trafikken blev ikke som håbet, og det førte til spekulationer om hvorvidt banen havde en potentiel fremtid. For at bevare banen, skulle man derfor sætte fokus på enten persontrafikken eller godstrafikken. Man valgte at satse på persontrafikken og indførte benzin motorvogne, mens godstrafikken blev udelukket. Under 2. verdenskrig blev der igen brug for godstrafikken. Transporten af materialer blev nødvendig og damplokomotiverne blev igen indført. Efter 2. verdenskrig blev trafikken normaliseret og de små motorvogne blev igen indsat. Hvilket betød, at der nu både var fokus på person- og godstrafikken. Men da motorvognene efterhånden blev nedslidt, kunne de ikke køre mere, og d. 2. oktober 1955 blev persontrafikken nedlagt. Godstrafikken fortsatte i 26 år yderligere, men d. 1 juni 1981 blev godstrafikken også indstilet.

''Overdragelsen af jernbanen'' Banen blev efter nedlæggelsen af togene ikke brugt til noget, og lå i dvale i 19 år. I 1993 blev banerne så solgt til Videbæk- og Skjern Kommune og Ringkøbing amt. Da den var blevet købt til en pris, af 100.000 Kr. valgte opkøberne herefter at overdrage togbanen til Skjern-Videbæk veteran Jernbane (vsvj). 5 år efter blev ”vsvj” slået sammen med ”vestjysk model-jernbane”, som sammen ønskede at bruge banen til skinnecykler. Der er i dag 15 skinnecykler som vsvmj (som de hedder i dag) udlejer, og de har ansvaret for vedligeholdelse af banen. [https://www.instagram.com/explore/tags/vsvmj/ Vsvmj på Instagram]

[https://www.youtube.com/watch?v=i3RNVSGhCVQ Skinnecykler - Video] [https://docs.google.com/document/d/1bK23god3q1YC6_dHhLwCL2RpKbxw_6pZ22MMUjYD1Ho/pub Brochurer]

''Publiceret''