Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
HindsgavlIntroHindsgavl slot blev opført 1784.
I årene 1815-1921 var det hjemsted for stamhuset Hindsgavl med familien Basse Fønss.
I 1923 købte Foreningen Norden slot med park, voldsted og lidt skov. Siden da har her været kursussted.SeværdighedenHindsgavl slot ligger meget naturskønt med parken direkte ud til Lillebælt. Hovedbygningen er opført for kammerherre Christian Holger Adeler i 1784. I 1815 med et nyt, ungt par som stamhusbesiddere (Niels Basse Fønss og Louise Wedell-Heinen) begyndte en transformation af såvel parken som hele hovedgårdsområdet. Den formelle barokhave blev til en park i engelsk stil med store, sjældne træer, idylliske smådamme, spredte lysthuse og herlige udsigtspunkter. Plantager blev plantet hele vejen fra parken til den gamle Kongebroskov (med navn efter døtrene Karen Julie, Caroline og Mathilde). Nye landarbejderhuse, som Hjulmandshuset blev placeret som sætstykker i en idyllisk iscenesættelse. Projektet blev afsluttet med portbygningen Adlerhus (med allé fra Hindsgavl slot til Middelfart) og enkesædet Grimmmerhus.
Stamhuset holdt i tre generationer. Under den sidste, Frederik Basse Fønss, blev godset under stamhusbesidderens sygdom administreret af en kommission, der i årene fra 1912 bortsolgte det meste af fæstegodset.
Omegnens kirker vidner stadig om herskabet på Hindsgavl. De forreste stolestader i Middelfart kirke tilhørte først konge og lensmand, siden godsejeren på Hindsgavl. Niels Basse indrettede gravkapel i Roerslev kirke, hvor kisterne stadig kan beses, mens stamhusets medlemmer blev begravet i Kauslunde kirke. Kisterne herfra er i dag sat ud på kirkegården.
Med lensafløsningen i 1919 og Frederik Basse Fønss´død i 1922 var Hindsgavls tid som herregård forbi. Middelfart Kommune købte det meste af halvøen, pånær selve slottet, voldstedet og Julieplantagen. I 1923 købte Hindsgavl A/S med Foreningen Norden i ryggen resten af familien, og HIndsgavl slot blev nu under ledelse af oberstløjtnant Helge Bruhn kursussted og nordisk højborg. Under besættelse var slottet i perioder beslaglagt af tyskerne. I august-september 1943 blev danske officerer internede her. Senere brugte tyskerne det som lazaret. I 1945 rykkede engelske tropper ind, og først i 1946 blev et meget nedslidt Hindsgavl tilbagegivet til sine ejere.
Sct. Hans aften 1977 brændte avlsbygninger, så kun murene stod tilbage. De blev genopbygget som før - men nu med tegltag.
I 1979 indtrådte Kreditforeningen Danmark som medejer, og slot og kursussted gennemgik en meget nødvendig renovering. Efter 1985 har Hindsgavl sluppet forbindelsen til Foreningen Norden. I 2003 afkøbte Hindsgavl avlsbygningerne af Middelfart Kommune. I 2007 ophørte dyrkningen af de store hovedgårdsmarker, og i årene 2008-09 omdanner man de gamle stalde til at rumme værelser og kursusfaciliteter.
H.C. AndersenKun én gang besøgte H.C. Andersen Hindsgavl – men han blev meget begejstret for stedet. Besøget fandt sted i sommeren 1843, hvor digteren opholdt sig på Langesø.
I H.C. Andersens almanak er besøget på Hindsgavl kort noteret under den 30. juni: ”Kjørt til Middelfart, hvor der var Marked, vi tilbragte Dagen på Hindsgavl; hjem til Klokken 12.”.
Mere omfattende er beskrivelsen i et brev til Henriette Wulff den 14. juli 1843:
”Fra Langensøe gjorte vi en Dag Udflugt til Hindsgavl, her har De været, her er smukt, ikke sandt, det Punkt hvorfra man seer op i Koldingfjord minder mig forunderligt om Bredderne ved Mælaren! her i Fyen vil man nu have det skal være en sydlig Flod Prospekt, men med den Himmel vi have kan Intet blive sydligt i vort, af os selv, høit skattede Land; Udsigten er svensk!”
Digteren glemte ikke sit Hindsgavl: Fem år efter, da veninden var på ferie ved Vesterhavet skrev H.C. Andersen:
”Naar De reiser tilbage og kommer igjen til Middelfart, maa De endelig gaae eller kjøre op til Hindsgavl hvor Fønss boer, det er tæt bag Middelfart og paa et Punkt i Haven der, har De den smukkeste Udsigt i Fyen, jeg troer næsten i Danmark, De maa see den; dette Sted er saa smukt, som noget ved Melaren, det den meest minder om”.
Det smukke syn, digteren fik ved Hindsgavl, kan man stadig nyde. Hindsgavl ligger, hvor Fænøsund og Lillebælt mødes, og fra parkanlægget kan man se ned i Kolding fjord. På Andersens tid var Hindsgavl et ”ungt” stamhus, altså et gods, der udelt skulle arves af ældste søn. Ejeren var kammerherre Niels Basse Fønss (1793-1858).
HerregårdenHerregården Hindsgavl har rødder i tilbage til lensmandssædet Hindsgavl, se mere herom under voldstedet.
Nuværende hovedbygning opført 1784. Niels Basse og hans efterslægt ejede godset 1745-1921. Stamhus fra 1815. Jorderne købt af Middelfart 1921, mens hovedbygningen blev kursuscenter, i mange år ejet af Foreningen Norden.
Historie
Ved salget af krongods efter 1660 overgik Hindsgavl i 1664 til landsdommer Jens Lassen, men faldt tilbage til kronen. På dette tidspunkt hørte der et bøndergods på 814 tønder hartkorn (ca. 120 gårde) til Hindsgavl. I 1695 solgte kronen atter Hindsgavl, denne gang uden fæstegods til adelsmanden Hans D. Freintz. Frem til 1775 genopbyggedes fæstegodset til 65 gårde og 10 huse. Hertil kom hovedgårdstaksten på ca. 50 tønder hartkorn inkl. Fænø, som købtes af grevskabet Wedellsborg i 1763. Hustallet voksede i 1800-tallet til 102.
I 1815 oprettedes stamhuset Hindsgavl, som afløstes i 1921. Man afgav i den forbindelse jord til 13 husmandssteder. I 1912 solgtes det meste af fæstegodset.
I 1921 købte Middelfart kommune jordene, det meste af skovene samt avlsbygningerne. 600 ha. blev efterhånden udstykket, de restende 110 ha. har forpagtet ud som landbrugsjord frem til 2007. Hovedbygningen med park, voldsted og Julieplantagen blev i 1923 solgt til Hindsgavl A/S (Foreningen Norden) og er blevet brugt som kursusejendom. I 2003 overtog Hindsgavl også avlsbygningerne, der i årene 2008-9 gennemfører en betydelig renovering.
Hindsgavls bygninger flyttede o. 1700 til det nuværende sted. Hovedbygningen er opført 1784 af sten fra eget teglværk. Avlsbygningerne var oprindelig bygget sammen med hovedbygningen i et samlet anlæg. Efter en brand i 1859 opførtes de nuværende avlsbygninger, der atter brændte i 1977. Genopført med tegltag.
Hele Hindsgavlshalvøen vest for Middelfart er præget af herregårdsmiljøet. Bemærk således portbygningen Adlerhus, enkesædet Grimmerhus, arbejderboligerne ved Hindsgavls Bro, Hjulmandshuset, Grimmermosehuset mv.
Historiske tildragelserI 1808 indkvarteredes franske tropper på slottet, og hertugen af Ponto Corvo, marskal Jean Baptiste Bernadotte, tog hertil efter branden af Koldingshus 31. marts 1808.
I januar 1814 boede kong Frederik VI på Hindsgavl og underskrev her Kielertraktaten ved hvilken Danmark mistede Norge.
Under besættelse 1940-45 beslaglagde tyskerne i flere perioder Hindsgavl, og danske officerer var internerede her august-oktober 1943.
Hindsgavl har i Foreningen Nordens tid været kendt som nordisk højborg.
Husstanden i 1845:
Navn;Alder;Civilstand;Fødested;Erhverv
Niels Basse v.Fønss;M;52 år;Gift;Randers;kammerherre og stamhusbesidder, Hindsgaul
Frederikke Louise Dorthea v. Wedel Heinen;K;49 år;Gift;Kjærsgård, Odense Amt;
Karoline Amalie v.Fønss;K;28 år;Ugift;Hindsgavl;
Jensine Louise Mathilde v.Fønss;K;16 år;Ugift;Hindsgavl;
Peter Karl August Müller;M;35 år;Ugift;Nørre Snede, Skanderborg Amt;godsforvalter
Niels Olsen;M;28 år;Ugift;Valø Sogn, Præstø Amt;kammertiener
Marie Wadum;K;35 år;Ugift;Vordingborg;kammerjomfru
Hans Jørgensen;M;26 år;Ugift;Veilby Sogn, Odense Amt;kudsk
Louise Petersen;K;27 år;Ugift;Kjærum Sogn, Odense Amt;huusholderske
Kirstine Pedersdatter;K;39 år;Ugift;Kauslunde Sogn, Odense Amt;kokkepige
Christinne Jacobine Bøglund;K;31 år;Ugift;Middelfart;stuepige
Poul Frederiksen;M;38 år;Ugift;Kjerte Sogn, Odense Amt;huuskarl ?
Rasmus Nielsen;M;27 år;Ugift;Gelsted Sogn, Odense Amt;staldkarl
Jørgen Jensen;M;49 år;Gift;?? Sogn, Ringkjøbing Amt;røgter
Karl Severin Hvalsøe;M;48 år;Gift;Albani Sogn, Odense Amt;forpagter
Adolphine Elise Fehr;K;25 år;Gift;Ændes Sogn, Haderslev Amt;
Juliane Adolphine Hvalsøe;K;13 år;Ugift;Hindsgavl;
Karl Christian Jensenius Hvalsøe;M;11 år;Ugift;Hindsgavl;
Johan Frederik Hvalsøe;M;9 år;Ugift;Hindsgavl;
Lauritz Henrich Magdalus Hvalsøe;M;3 år;Ugift;Hindsgavl;
en søn;M;1 år;Ugift;Hindsgavl;
Marius Ewald Hvalsøe;M;46 år;Ugift;Albani Sogn, Odense Amt;seminarist og huuslærer
Wilhelmine Sabroe;K;34 år;Ugift;Birkerød Sogn, Frederiksborg Amt;huusjomfru
Ulrikke Augusta Bang;K;17 år;Ugift;Middelfart;barnepige
Nicoline Marie Guldbech;K;23 år;Ugift;Middelfart;sypige
Stine Lindegaard;K;21 år;Ugift;Vesterhæsinge, Svendborg Amt;meierske
Mathilde Kirstine Johansdatter;K;28 år;Ugift;Asperup Sogn, Odense Amt;kokkepige
Ane Marie Sørensdatter;K;25 år;Ugift;Brenderup Sogn, Odense Amt;bryggerpige
Ane Marie Knudsdatter;K;19 år;Ugift;Indslev Sogn, Odense Amt;malkepige
Ane Marie Henriksdatter;K;22 år;Ugift;Indslev Sogn, Odense Amt;malkepige
Ane Marie Rasmusdatter;K;28 år;Ugift;Haarslev Sogn, Odense Amt;malkepige
Maren Klausdatter;K;32 år;Ugift;Fjelsted Sogn, Odense Amt;malkepige
Otto Jørgen Christian Raluden ?;M;19 år;Ugift;Bødstrup Sogn, Svendborg Amt ??;??
Henrik Jørgensen;M;28 år;Ugift;Middelfart;avlskarl
Anders Jespersen;M;23 år;Ugift;Veilby Sogn, Odense Amt;arbeidskarl
Lars Christiansen;M;26 år;Ugift;Veilby Sogn, Odense Amt;arbeidskarl
Jørgen Andersen;M;20 år;Ugift;Middelfart;arbeidskarl
Christian Jacobsen;M;16 år;Ugift;Middelfart;arbeidskarl
Christian Christensen;M;23 år;Ugift;Kauslunde Sogn, Odense Amt;arbeidskarl
Knud Christensen;M;26 år;Ugift;Kauslunde Sogn, Odense Amt;arbeidskarl
Hans Jørgensen;M;58 år;Ugift;Ørslev Sogn, Odense Amt;arbeidskarl
Hans Pedersen;M;23 år;Ugift;Veilby Sogn, Odense Amt;arbeidskarl
Jørgen Hansen;M;28 år;Ugift;Brenderup Sogn, Odense Amt;arbeidskarl
Peder Hansen;M;36 år;Ugift;Asperup Sogn, Odense Amt;arbeidskarl
Jacob Hansen Rasmussen;M;27 år;Ugift;Asperup Sogn, Odense Amt;arbeidskarl
Christen Hansen;M;69 år;Enke(mand);?? Ringkjøbing Amt??;røgter
Ole Pedersen;M;23 år;Ugift;Grimstrup Sogn, Ribe Amt;røgter
Christian Hansen;M;70 år;Gift;Brenderup Sogn, Odense Amt;røgter
Mads Rasmussen;M;49 år;Gift;Bo ?? Sogn, Svendborg Amt;røgter
Bemærkninger til navnetOmrådet omtales første gang i Kong Valdemars Jordebog som Hegnetskov ved Middelfart. Hindsgavl nævnes første gang i 1295 i formen Hegnesgaffuel. Navnet kommer af det oprindelige navn på klinten Galsklint, der hed Hæghnathsgafl. Forledet hægnath betyder indhegning eller indhegnet skov. Efterlédet er gl.dansk godt, der betyder stejl skrænt og hentyder til Hindsgavls tidligere beliggenhed helt ud til Lillebælt.Ejerrække1200 Kronen
1317 De holstenske grever
1360 Kronen
1664 Jens Lassen
1681 Kronen
1695 Hans D. Freintz
1696 Hans Ahlefeldt
1701 Fr. J. Dewitz
1745 N. Andersen Basse
1773 Chr. Holger Adeler
1808 N. Basse Fønss
1921 Avlsgården og jordene købt af Middelfart Kommune (en del udstykket)
1923 Foreningen Norden - hovedbygning og park
1985 Hindsgavl A/S.
Stamhus 1815-1921Litteratur
Tryk. Herregården Hindsgavl
Luftfotografi. Fynske Hovedgårde. Hindsgavl
Litografi. Herregården Hindsgavl
Herregården Hindsgavl
Havehus ved Hindsgavl
Hindsgavl. Billedet tilhører Erling Lykke.