Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hindevad
Intro
Hindevad er nævnt første gang 1509 i formen Hindeuodt. Navnet er sammensat af dyrenavnet hind og vad, som betyder vadested.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Det 208 ha lille Hindevad ejerlav, hvoraf i 1688 kun 30% var opdyrket, rummer foruden det løst opbyggede Hindevad tillige enestegården Rønnemose. Begge bebyggelser kan spores tilbage i det skriftlige materiale til 1500-tallets begyndelse, og de behøver ikke at være ældre. Endnu i 1489 sværgedes markskel mellem Gamby og Rugård marker. Under sidstnævnte må Hindevad ejerlavet altså være regnet, og muligvis har bebyggelsen som sådan ikke eksisteret endnu på dette tidspunkt. Hindevad er altså en skovrydningsby udparcelleret af Rugårds skovenemærker. I øvrigt siges Hindevad hus endnu i 1664 at ligge under Rugårds hovedgårds takst. De tre hindevadgårde takseredes i 1688 til 17 tdr. htk. og i 1844 (inkl. Rønnemose) til 21 tdr. htk. Bebyggelsen havde i 1682, som typisk for skovbygdområder intet egentlig rotationssystem. Bebyggelsen i ejerlavet har ekspanderet i form af en række skovbol fra det 16. - 18. årh. Et af disse ’Fløtterod’ lå øde uden bygninger i 1664 og synes ikke genopført. Endnu i 1664 var der i ejerlavet skov til 20 svins olden. Godsejere og selvejere I 1537 opføres de tre Hindevadgårde under kronlenet Rugård og bebyggelsen forblev i de kommende århundreder under Rugård. Endnu i 1779 ejede Rugård en enkelt fæstegård i byen, men overgangen til selveje var da i fuld gang, hvilket resulterede i en kraftig bebyggelsesekspansion. Landsbyens udvikling Antallet af gårde er uforandret 3 fra 1537 til 1774 og stiger herefter markant i løbet af det 19. årh. Antallet af huse (skovhuse) var allerede højt i 1774 og steg herefter kraftigt igennem det 19. årh., hvorved bebyggelsen antog karakter af en husmands og smågårdskoloni. Ejendommeligt nok er befolkningsvæksten i samme tidsrum - behersket. Gårdene var i 1688 forholdsvis små. Bebyggelsen fremstår allerede som egaliseret i 1537 og er formentlig anlagt som sådan.

Areal
208 ha inkl. Rønnemose, heraf opdyrket 1688: 30% inkl. Rønnemose.

Driftssystem


Udskiftningsår
1784(?)

Udskiftningstype