Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hillerslev
Intro
Hillerslev er nævnt første gang i forbindelse med kong Valdemar (1326-30 eller 1340-76). Forleddet er afledt af mandsnavnet Hildir. Efterleddet er ’-lev’, som formentlig betyder arvegods.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende
Af det 342 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 59% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug i vangelag med Sallinge og takseredes for 79 tdr. htk. mod 70 tdr. i 1844. I forhold hertil er landgildehartkornet fra 1664 påfaldende højt, hvilket delvis skyldes, at der i 1673 blev lagt jord fra ejerlavet til Gelskov hovedgårdsmark. Byens skov takseredes i 1664 for 6 svins olden.

Af det oprindelige større ejerlav er Højrup udflyttet og udparcelleret. Ejendommeligt nok rummer ejerlavet to separate bebyggelser Øvre og Nedre Hillerslev. Midt imellem de to bebyggelser findes Gammeltofte agre (1682), hvor det oprindelige Hillerslev formentlig har ligget. Kirken ligger isoleret østligst i ejerlavet. Hillerslev blokudskiftedes i 1793, og siden er 3 gårde flyttet ud.

Godsejere og selvejere
I 1300-tallet bortmageskiftede Skt. Knuds Kloster i Odense sit gods i Hillerslev. Kronen havde en enkelt gård, der i 1584 bortmageskiftedes til Arreskov. Gelskov omtales allerede som hovedgård i 1480. At dømme efter de manglende skattefri ugedagstjenere i 1610 skattemandtallet ejede Gelskov allerede på dette tidspunkt stort set hele byen. I 1664 ejede Gelskov 12 af byens 14 gårde. Gelskov selv havde da en hovedgårdsmark på 69 tdr. htk. Senere kom Gelskov også i besiddelse af de resterende enheder. I 1783 indgik Gelskov i grevskabet Muckadell, og først fra 1916 bortsolgtes bøndergodset.

Landsbyens udvikling
Antallet af gårde var i 1600-tallet 14, men i forbindelse med en egalisering nedsattes gårdtallet inden 1774 til 9 gårde a 8-6-0-2 2/3 tdr. htk. Dette gårdtal og den egaliserede struktur holdt sig endnu i 1903. Inden 1802 var anlagt 12 husmandsbrug, men herefter stagnerede udviklingen. Befolkningstallet lå derfor i 1901 betydeligt lavere end i 1845. I perioder er Sallinge herredsting blevet afholdt ved Hillerslev kirkegård. Ved mosen Kirkelung har der været en hellig kilde.


Areal
342 ha heraf opdyrket 1688: 59%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1793

Udskiftningstype
Blokudskiftning. Uregelmæssige blokke i figur og størrelse.


Hillerslev Kirke. Billede fra DIS Danmark