Hesthavens Mose

På dette billede ses sagsmappen for Hesthavens Mose.

Intro

Under tørvegravning i 1942 gjorde Søren Jensen et fund af et kranie i Hesthavens Mose. Kraniet var helt, bortset fra underkæben, der manglede. Kort før dette fund blev gjort, fandtes tilsvarende offergaver kun 1200 meter derfra i Fuglsig Mose.

I umiddelbar nærhed af Hesthavens Mose er der gjort fund af endnu et kranie uden skelet. Der er tale om Fuglsig Mose. Udover disse to moser kender vi til en lang række øvrige fundsteder af lignende karakter, herunder Svennum Offermose, Kærsgård og Marielyst.

På Vendsyssel Historiske Museums Facebook-side for arkæologi har vi i oktober 2015 kørt en arkivhistorie om Hesthavens Mose:

Museets arkiver rummer mange spændende sagsmapper.
Journalnummer 057/1942, der dækker over et menneskekranie, indeholder gamle avisudklip, som fortæller en kraniegåde..

Vendsyssel Tidende skriver d. 25 juni 1942:
"Velbevaret Kranium fundet i Mose ved Fuglsig.
Under tørvegravning i Hesthavens Mose Syd for Fuglsig har Søren Jensen, Gulager, gjort et makabert fund. Medens han gravede i Tørvemassen væltede der pludseligt et stort Menneskekranium ud af den sortbrune Masse. (..) I Kraniet sad endnu hjernmassen, og denne omstændighed tyder paa, at der ikke er Tale om et Oldtidsfund, men at kraniet er af relativ ny dato.."

Dagen efter følges der op på historien:
Vendsyssel Tidende, 26. juni 1942: "Hjørring Museum har nu undersøgt de nærmere Omstændigheder ved fundet af et Kranium forleden (..) Man har ikke fundet skelettet, men det er blevet oplyst, at man for 20-30 Aar siden i umiddelbar Nærhed af det Sted, hvor kraniet nu er fundet, har fundet et hovedløst skelet. Kraniet laa kun et ganske lille stykke under Mosens overflade og det var tildækket med Grene, Kvas og Blade. Alt dette tyder paa, at der foreligger en gammel Forbrydelse, og at Forbryderen har haft held til at skjule sin Forbrydelse."

Kraniets placering, ca. 75 cm. nede i tørvelaget og det famktum at hjernemasse var bevaret, er ikke som det antydes, ensbetydende med at kraniet var af ny dato. Senere er kraniet blevet dateret til jernalderen, men hvis journalisten har ret i, at der lå en forbrydelse bag, har vedkommende også ret i at forbryderen har haft held til at skjule den i mange, mange år..