Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hessum
Intro
Hessum er nævnt første gang 1472 i formen Hessom. Navnet er måske en form af navneordet hæs. Efterleddet kan enten være en dativ endelse til forleddet eller ordet hem, der i almindelighed betyder gård eller landsby.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 385 ha. store ejerlav var i 1682 54% opdyrket. Byen havde da treårig rotation, men 4 vange, og indgik rimeligvis i dyrkningsfællesskab med Skeby. I 1600- tallet opfattedes den vestlige bydel med 4 gårde som en selvstændig by, Eskelund. Navnet kendes i øvrigt tilbage i 1400-tallet (i Trap er Eskelund opfattet som en nedlagt landsby). Byen takseredes i 1688 til i alt 64 tdr. mod 60 tdr. (inkl. Skeby) i 1844. Byen blokudskiftedes i 1796. I det 19. og 20. årh. har store inddæmninger ændret området radikalt. Godsejere og selvejere I 1440’erne og 1450’erne nævnes en væbnergård Eskelundgård, hvortil bl.a. hørte 1 gård i Ølund. Væbnergården synes dog aldrig at have spillet nogen betydelig rolle. Der var i senmiddelalderen et betydeligt indslag af selvejergårde (4 gårde) under kronlenet Næsbyhoved, medens Skt. Hans Kloster erhvervede en (øde) gård i Eskelund i 1427 fra Kitler Skinkel. Endnu i 1664 er kronen dominerende godsbesidder, medens Gerskovgård ejede 2 gårde og Nislevgård 1 gård. Efter krongodsauktionerne i 1700-tallet domineredes byen i 1844 af fæstegods under Østrupgård. Landsbyens udvikling Antallet af gårde synes at stige jævnt fra 7-9 fra 1511 til 1664, hvorefter der er stabilitet frem til 1844. Frem til 1903 ekspanderer gårds- og hustal herefter i normalt omfang. Også befolkningstilvæksten fra 1787 til 1901 har normalt omfang. Gårdene var i 1688 af normal størrelse, der synes aldrig at være foretaget egaliseringer af byen.

Areal
Skeby og Hessum: 385 ha heraf opdyrket 1682: 54%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1796

Udskiftningstype
Blokudskiftning, store uregelmæssige blokke