Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
HesselmedIntroDen første hovedgård med navnet Hesselmed blev opført i 1500-tallet. Herregården med voldanlæg er stadig et typeeksempel på den beskedne vestjyske herregård.HerregårdenHesselmed hovedgård
Den første hovedgård med navnet Hesselmed menes at være fra starten af 1500-tallet. Den omtales første gang i 1525, hvor den tilhørte adelsmanden Jens Juel. Voldstedet fra omkring 1533, som endnu kan ses imellem træerne omkring den nuværende gård, er i dag fredet. Den nuværende hovedbygning i to etager blev opført i 1745 efter en brand. Den vestre sidefløj er fra sidste halvdel af 1700-tallet og kalksandstensfløjen i øst fra 1968. Hovedbygningen blev bygningsfredet i 1945.
Hesselmed Mølle
Til gården hørte tidligere to møller, der gik under fællesbetegnelsen Hesselmed Mølle. Møllerne fik vand fra Lillebæk. Den ældste, hvoraf bagdammen stadig kan anes lidt vest for gården, blev opført allerede i 1532 og fungerede indtil 1788. Her blev den erstattet af en vindmølle. En ny vandmølle blev anlagt omkring 1850, men den blev nedlagt igen 50 år senere.
Hesselmed i nyere tid
Fra 1955 til 1987 fungerede Hesselmed som hvilehjem, og derefter som privatejet behandlingshjem. I 2003 blev gården købt af en selvejende institution med henblik på bevaring, og i 2006 kom den atter i privat eje.
Den beskedne vestjyske herregård
Hesselmed er et godt eksempel på den typiske vestjyske herregård. Herregården er relativt lille i forhold til de herregårde, der ses i andre egne af Danmark, og byggestilen er meget karakteristisk for den vestjyske herregård. Tilsvarende ses på den gamle Søviggaard og Hennegaard.
Slægter på Hesselmed
1525-ca. 1609: Juel
Ca. 1609-1684: Lange
1684-1708: Nielsen og Nielsen (parthavere)
1708-1716: Müller (parthaver)
1716-1722: Rygaard (parthaver)
1708-1717: Hvas (parthaver)
1717-1722: Krabbe (parthaver)
1722-1771: Rygaard
1771-1845: Hansen
1845-1873: Stockholm
1873-1931: Windfeld
1931-1942: Madsen
1942-1955: Andreassen
1955-1979: Larsen
(1979-1987: Blåvandshuk Kommune)
1987-2003: Merete Haaning
(2003-2006: Blåvandshuk Kommune)
2006- : Slaikjær
Historiske tildragelserBemærkninger til navnetEjerrækkeLitteratur
Udsnit af interiør fra Hesselmed. Foto: Lars Chr. Bentsen. Museet for Varde By og Omegn
Hesselmed set fra luften, 2008. Historisk Atlas
Genstande som denne smukke kommode med kineserier fra Hesselmed, som i dag er på Varde Museum, vidner om herregårdens storhedstid. Foto: Lars Chr. Bentsen. Museet for Varde By og Omegn
Hesselmed smukt renoveret efter flere års forfald. Foto: Lene B. Frandsen, 2009. Museet for Varde By og Omegn