Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hesselbjerg
Intro
Hesselbjerg er nævnt første gang 1461 i formen Hesleberg. Forleddet er navneordet hæsli, som betyder hasselbevoksning. Efterleddet er ’-bjerg’, der betyder naturlig, større, relativ stejl bakke med fald til alle sider.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 544 ha store ejerlav var i 1682 42% opdyrket. Byen havde da tovangsbrug og takseredes til 114 tdr. htk., hvilket ejendommeligt nok sattes ned til 83 tdr. htk. i 1844. Hesselbjerg by er udparcelleret af Humble ejerlav. Byen ligger på et næs omgivet af 2 norer, der nu begge er inddigede, hvorved kystpræget er gået delvis tabt. Hesselbjerg blokudskiftedes i 1790 og udskiftningen blev i 1806 karakteriseret som dårlig, da ingen af de 16 gårde og 8 bol i første omgang udflyttedes. Byen bevarede endog fælles ævredsgræsning. Siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Under kronlenet Tranekær hørte i 1510 10 fæstegårde i Hesselbjerg, hvortil kom 1 gård til Humble kirke. I 1664 var kronen fortsat dominerende besidder. Med afhændelsen af Tranekær i 1672 fulgte 12 gårde, 4 huse og 1 møllested i Hesselbjerg. Senere synes grevskabet Tranekær at være kommet i besiddelse af hele byen. I 1766 havde grevskabet 16 gårde a 7 tdr. htk., 9 bol a 1 td. og 9 huse. Endnu i 1844 var hele byen i fæste, og i 1903 var overgangen til selveje stadig ikke fuldført. Landsbyens udvikling Antallet af gårde lå fra 1610 til 1787 på 16-17, men steg herefter til 21 i forbindelse med overgangen til selveje. På grund af den sene overgang til selveje udeblev husvæksten i det 19. årh. stort set og befolkningen stagnerede. Gårdene var i 1688 ret store og bebyggelsen havde et egaliseret præg. I 1700-tallet gennemførte Tranekær en egentlig egalisering, hvorved anlagdes en ny bolklasse.

Areal
544 ha heraf opdyrket 1682: 4 2%

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1790

Udskiftningstype
Blokudskiftning mange små men uregelmæssige blokke