Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.
Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.
Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.
Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på
Facebook,
Twitter eller
info@historiskatlas.dk.
© 2012 Historisk Atlas |
sitemap
HesselagerIntroHesselager er nævnt første gang 1183 i formen Heslaker. Forleddet er navneordet hæsli, som betyder hasselbevoksning. Efterleddet er ’-ager’, der betyder dyrket jord i almindelighed.LandsbyenLandsbyens jordtilliggende
Af det 1057 ha store ejerlav var i 1688 57% opdyrket. Byen havde da trevangsbrug og takseredes i 1684 til 199 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 220 tdr. Byens skove takseredes i 1664 til 301 svins olden. I 1667 oplyses det, at der for jordens skarpheds skyld kun kan sås byg når der gødes, og ellers kun havre.
Af det oprindelige ejerlav er Hesselagergård udparcelleret. Hovedgården omtales allerede fra 1400- tallet. I 1544 slog ejeren kansler Johan Friis fast, at hele Hesselager sogn var hovedgårdens fri birk og ejendom. Marknavne på Torp (1682) sydvest for Ny Hesselager vidner om en nedlagt bebyggelse, Torp. Hesselager blokudskiftedes i 1802, og siden er 25-30 gårde udflyttet.
Godsejere og selvejere
Hesselager var i 1100-1200-tallet i kronens besiddelse og var sæde for sysselprovsten. I senmiddelalderen ejede bl.a. Glorup en gård her. I 1503 tog Jesper Friis til Hesselager låsebrev på Hesselager Mølle, og i 1544 var hovedgården som nævnt kommet i besiddelse af hele sognet. Som følge heraf egaliseredes landsbyerne.
Som følge af arvedeling splittedes godset imidlertid atter, og i 1642 lå der til Hesselagergård (47½ tdr. htk.) i alt 21 gårde, 2 huse og 1 mølle i Hesselager. I 1664 var Hesselagergård nået op på 27 gårde og 9 huse, medens Broholm havde 9 gårde og 1 mølle. I 1766 var Hesselagergårds andel sunket til 19 gårde.
Blandt de øvrige lodsejere var Krumstrup, Vejstrup, Klingstrup og især Broholm, der sidst i 1700-tallet havde 15 gårde og møllen. Overgangen til selveje skete sent og var endnu ikke afsluttet i 1903.
Landsbyens udvikling
Antallet af gårde falder svagt fra 1600-tallet til 1774 formentlig i forbindelse med egaliseringen og muligvis hovedgårdsekspansion. I forbindelse med overgangen til selveje sker atter en svag ekspansion. I løbet af det 19. årh. ekspanderer hus- og befolkningstallet markant. Hesselager var i færd med at udvikle sig som stationsby til bymæssig bebyggelse.
I 1664 bestod Hesselager af 10 hele gårde (a 15 tdr. htk.) og 26 halve (a 71/2 tdr.), og denne klassevise egalisering er formentlig foretaget i 1500-tallet. I løbet af 1700-tallet foretoges nye lodsejervise egaliseringer af Hesselagergård og Broholms gårde, der nu egaliseredes på et hartkornsniveau. I Hesselager findes to hospitaler fra henholdsvis 1596 og 1765.
Areal1057 ha heraf opdyrket i 1688: 57%DriftssystemTrevangsbrugUdskiftningsår1802 Hesselagergård. 1824 BroholmUdskiftningstypeBlokudskiftning store men ret uregelmæssige blokke - øst for byen stjernefigur.
Postkort fra Hesselager. Langgade. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.
Hesselager Kirke. Billede fra DIS Danmark
Postkort fra Hesselager. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.
Gammel Hesselager. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.
Postkort fra Hesselager. Tilhører Gudme Kommunes Lokalhistoriske Arkiv.