Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hesle
Intro
Hesle er nvænt første gang 1543 i formen Hesle Marck. Forleddet er navneordet hæsli, der betyder bevoksning af hassel.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 226 ha store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 62% opdyrket. Byen havde da tovangsbrug og takseredes i 1684 til 45 tdr. htk. og i 1844 tilsvarende til 46 tdr. htk. Hesle er udparcelleret af Blangstrup ejerlav og er formentlig opstået som rydningsby (jfr. navnet). Hesle by var delt mellem Turup og Vedtofte sogne. I 1664 lå 4 gårde til Turup og 4 gårde til Vedtofte sogn. Byen blokudskiftedes i 1795, og siden er 2 gårde flyttet ud. Godsejere og selvejere Heslegård i Turup sogn tilhørte i 1516 Jørgen Marsvin. Turup og Vedtofte kirker havde hver 1 gård i byen. Vedtofte kirkes gård hed Vixled. Hovedparten af byen tilhørte dog kronen. I 1571 afhændedes 1 gård til Henrik Rantzau, men selv herefter lå i 1583 3 gårde under kronlenet Hagenskov. Alle var selvejere indtil 1572, hvor den ene gård overdroges til kongen. I 1664 var samtlige selvejergårde blevet fæstegårde. At dømme efter det lave antal skattepligtige bønder år 1600 må flere gårde på dette tidspunkt have tilhørt den indensogns hovedgård Brahesholm (Vedtoftegård) og dermed have været skattefri. I 1664 gjorde Brahesholm sig imidlertid ikke gældende som ejer. I 1770 havde Brahesholm stort set samlet hele byen, omend Skovgårde besad 1 gård. Endnu i 1844 var Brahesholm i besiddelse af 7 gårde, men i 1903 var overgangen til selveje afsluttet. Landsbyens udvikling Antallet af gårde stiger fra 8 til 10 imellem 1688 og 1774, og videre til 13 inden 1903. Befolkningstallet stiger ligeledes i normalt omfang fra 1787 til 1901, medens husekspansionen først sent kommer igang. Gårdene var i 1684 forholdsvis store. Brahesholms hovedpart af byen egaliseredes på udskiftningstiden, hvorved byen fik et egaliseret præg.

Areal
226 ha heraf opdyrket 1688: 62%.

Driftssystem
Tovangsbrug

Udskiftningsår
1795

Udskiftningstype
Blokudskiftning stjernefigur tæt ved byen - regelmæssige blokke i periferien.