Historisk Atlas Historisk Atlas - Twitter Historisk Atlas - Facebook Hent Microsoft Silverlight Historisk Atlas v.5 Android app iPhone app
Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.
iPhone app
iPhone
Android app
Android
© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Hersnap
Intro
Hersnap er nævnt første gang i et ikke nærmere dateret dokument fra 1340-62 i formen Hersznabe. Forleddet er hærs, der betyder bakkekam. Efterleddet er ’-snapi’, der betyder ’kile, spids eller strimmel skov, der strækker sig ind i marken’.

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 410 ha. store ejerlav var i 1688 ikke mindre end 54% opdyrket. I forhold til opmålingshartkornet fra 1688 (81 tdr.) var landsbyen højt skyldsat i landgilde (147 tdr.), som det ofte ses ved kystbyer. Hindsholms østkyst udgjordes endnu omkring 1600 af en sammenhængende kystskov, der oprindelig lå til kronlenet Eskebjerg (Scheelenborg), men siden afhændedes til Hverringe. Oprindeligt må Hersnaps ejerlav imidlertid have strakt sig til kysten. Sidst i 1600 tallet nedlagdes 2 gårde i byen i forbindelse med en udvidelse af Scheelenborgs hovedgårdsmarker. Et Gammeltofte navn vidner formentlig om den nuværende landsbys forgænger. Godsejere og selvejere Byen var i senmiddelalderen stort set delt mellem kronen og gejstlige institutioner. Skt. Knuds Kloster i Odense erhvervede allerede 1 gård og 1 møllested i byen i det 14. århundrede. Til Odense Bispegård lå først i 1500-tallet 4 gårde Skt. Hans Kloster havde 5 gårde og Dalby præsteembede 1 gård, medens kronen havde 2 gårde. I 1588 var der under kronlenet Eskebjerg samlet 10 gårde. Eskebjerg (Scheelenborg) gods afhændedes i 1603 til adelig besiddelse. Endnu i 1664 havde kronen 6 gårde i byen, men Scheelenborg kom efterhånden i besiddelse af stort set hele byen, og under dette gods befandt størsteparten af byen sig endnu i 1903. Landsbyens udvikling Gårdstallet er stort set uforandret fra 1664 til 1903, idet to gårdes nedlæggelse sidst i 1600-tallet opvejes af en meget beskeden ekspansion i det 19. århundrede. Hustallets vækst ligger ligeledes under normen og befolkningstallet stagnerer allerede i midten af 1800-tallet. Gårdstørrelsen var i 1688 under normen. Der gennemførtes en egalisering i forbindelse med udskiftningen.

Areal
410 ha heraf opdyrket 1688: 54%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Delvis stjerneudskiftning omkring selve landsbyen. Resten er blokudskiftet.