Velkommen til Historisk Atlas. For at få den fulde oplevelse på Historisk Atlas har du brug for Silverlight. Det tager lidt tid at installere, men vi mener det er tiden værd.

Du kan også se Historisk Atlas umiddelbart, hvis du vælger "Historisk Atlas v.5". Det kræver at din browser er rimelig ny og denne version er langtfra færdig, så forvent ikke for meget. Det er denne version du skal vælge, hvis du er nysgerrig efter hvordan fremtidens Historisk Atlas kommer til at se ud.

Har du mere lyst til at gå på opdagelse i Historisk Atlas på din telefon, synes vi du skal downloade Historisk Atlas til din iPhone eller Android.

Vi er som altid interesseret i kommentarer og gode forslag - fang os på Facebook, Twitter eller info@historiskatlas.dk.

iPhone

Android

© 2012 Historisk Atlas | sitemap

Herringe
Intro
Herringe er nævnt første gang 1348 i formen Heringhæ. Forleddet kan betyde stengrund. Herringes jorder er jævne og stenede (i hvert fald tidligere).

Landsbyen
Landsbyens jordtilliggende Af det 344 ha store ejerlav var i 1688 tilsyneladende hele 61% opdyrket. Tallet er dog misvisende eftersom Fjellebro i 1741 lagde 3 gårde under sin hovedgårdsmark. Landsbyen havde i 1688 trevangsbrug i vangelag med Espe og takseredes i 1684 til 78 tdr. htk. I 1844 nedsattes taksationen til 72 tdr. htk. I 1664 takseredes byens skove for 34 svins olden. Mod øst er rydningsbyen Rødme udskilt af det oprindelige ejerlav. Mod syd har hovedgården Fjellebro gjort flere indhug. Allerede i 1465 havde Fjellebro et frit enemærke på Herringe Mark. I løbet af 1600-tallets første halvdel blev hovedgården Skovsgård lagt under Fjellebro. Også Skovsgårds jorder synes udvidet på Herringes bekostning. Inden 1660 lagdes den lille landsby Bjerte syd for Fjellebro under gårdens marker tillige med en gård i Herringe. I 1741 nedlagdes yderligere 3 gårde fra Herringe. Herringe blokudskiftedes i 1799, og siden er 4 gårde udflyttet. Godsejere og selvejere Løgismose havde i 1532 ikke mindre end 10 gårde i byen. Hertil kom 3 selvejergårde som kronen i 1578 bortmageskiftede til Fjellebro sammen med 2 selvejergårde i Bjerte. Når der tages hensyn til annexpræstegården har Herringe altså mindst talt 14 gårde i 1500-tallet. Endnu i 1610 var 3 af gårdene i byen skattepligtige og tilhørte således ikke den indensogns hovedgård Fjellebro. I 1664 ejede Fjellebro hele byen på nær annexpræstegården. Denne situation holdt sig frem til 1805, hvor frasalget af fæstegodset og overgangen til selveje indledtes. Denne var for gårdenes vedkommende afsluttet i 1844. Landsbyens udvikling Antallet af gårde falder støt fra min. 14 i 1500-tallet til 9 i 1774 som følge af hovedgårdsekspansion. I forbindelse med overgangen til selveje stiger gårdtallet i normalt omfang, medens hus- og befolkningstallets stigning i det 19. årh. ligger i overkanten af det normale. Gårdene var i 1684 i gennemsnit lidt under normalstørrelse. I 1772 var byens gårde egaliserede på 7-0-2-1 tdr. htk. I Herringe by ligger en smuk gammel smedie, foran hvilket står to fredede lindetræer.

Areal
344 ha heraf opdyrket 1688: 61%.

Driftssystem
Trevangsbrug

Udskiftningsår
1799

Udskiftningstype
Blokudskiftning


Herringe Kirke. Billede fra DIS Danmark